Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PROVINSERNE KOMME MED. Herefter er det kun naturligt, at Niels Overvad under den 7. April 1755 fik det af ham søgte Privilegium. Og karakte- ristisk er det desuden, at Kollegiet samtidig helt saa bort fra, at han for at faa Privilegiet havde tilbudt at yde 100 Rdlr. til det nylig oprettede Opfostringshus. Privilegier skulde ikke paa den Maade betales. Saa meget forunderligere er det herefter at se, at Eneretssystemet dog endnu existerede. Det gaar igjen i de to Privilegier, som i 1753 gaves til Sæbesyderiers Anlæg henholdsvis i Odense og Fredericia. Fiskal Holm og Kjøbmand Eilschov fik Odense-Privilegiet med tyve Aars Eneret for Fyns Stift, Borgemester Richter Fredericia-Privilegiet med tyve Aars Eneret for Ribe Stift. Vi ville nedenfor komme til særlig at omtale det første af disse Privilegier, der (lerfor her skal af- trykkes. Det lyder saaledes: Vi Friderich den Femte af Guds Naade Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormaren og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og Delmen- horst, Giøre Alle Vitterligt, al for os Allerunderdanigst haver andraget Wolradt Holm og Peter Eilschou, hvorledes de og Med-Interessentere er sindede et Sæbe-Syderie og en Olie-Mølle i vor Province Fyhn at oprette, og som de derpaa om Vores Allernaadigste Privilegium Allerunderdanigst haver anholdet, saa have Vi paa saadan (leres allerunderdanigste Ansøgning og Os elskelige Hr. Christian, Greve af Rantzau, Ridder af Elefanten, Vores Geheime-Conference-Raad, Cammer-Herre, Stiftbefalingsmand over Fyens Stift og Langeland samt Amt- mand over Dalum, St. Knuds og Rugaards Amter, hans der- over til Vores General Landets Oeconomie- og Commerce- Collegium givne Erklæring, allernaadigst bevilget og tilladt, at fornefnte Wolradt Holm, Peter Eilschou og Med-Interessentere maae i eller ved Odense oprette et Sæbe-Syderie og en Olie- Mølle, ligesom Vi og Allernaadigst ville, at ingen anden end de og deres Arfvinger alleene i Fyens Stift maae udi de nest- paafølgende 20 Aar fra dato noget Sæbe-Syderie eller nogen Olie-Mølle oprette, saa skal det og være dennem tilladt dend paa delle Verk forarbeidende Sæbe til Alle og Enhver, som det maatte forlange, at selge og falholde dog icke i mindre parlier 31
Søg i bogen Download PDF