Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
P R O VIN S E B N E K O M M E M El). Forinden vi herefter i næste Afsnit gaa over til nærmere at omtale den Mand, der blev den væsentlige Bærer af dette Odense-Foretagende, skal her endnu gjøres opmærksom paa, at der ikke alene var en Svingning i Opfattelsen af Enerettig- hedernes Betydning, men ogsaa i Opfattelsen af den lidligere saa nøje gjennemførte Sammenknytning af Sæbesyderier og Oliemøller. Buderupholm-Privilegiet lyder endnu paa begge Dele, og det gjør ogsaa Privilegierne for Odense og Fredericia ligesom Aarhus-Privilegiet af 1770, men alle de andre ovenfor nævnte danske Privilegier omfatte kun Anlæget af et Sæbe- syderi. Og nu ses det da ogsaa, at der gives Privilegier, der kun omfatte Anlæget af en Oliemølle, hvad der er tværtimod, hvad man skulde tro muligt efter Thøger Benzons Udtalelser i 1739. Da der var Tale om, al han kunde faa Privilegium paa en Oliemølle uden tilsvarende Sæbesyderi, skrev han, at han ikke vikle søge sin egen Ruin og ikke vilde, at hver Mand skulde bele ham og dømme ham fra Forstanden.1 Simple Oliemølle-Privilegier gaves i 1754 til Jøden Levin Samuel Gold- schmidt i Kjøbenhavn og i 1769 til Gregers Hansen i Ejby paa Fyn.2 Den sidstnævnte Mølle var en Vandmølle. Det vil efter det ovenfor Meddelte kunne forstaas, at Retten til at anlægge en Oliemølle ved Siden af el Sæbesyderi ikke længere blev betragtet som en absolut Forpligtelse, hverken fra den paagjældende Privilegiumshavers eller fra Regeringens Side. Og som vi nedenfor skulle se, blev Dhrr. Wolradt Holm og Peter Eilschov i Odense trods deres Privilegium stauende ved Anlæget af et Sæbesyderi. 33