Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER von WESTEN EILSCHOV. ogsaa kan bekommes Fløde Potten for 12 Sk.; ønskede helst, at Liebhaberne ville bestille samme en Dag forud.« Odenses rigeste Kjøbmandskone sælger Mælk og Fløde og serverer lyk- mælk! Men tilbage til Fabrikvirksomheden. Da den senere medicinske Professor Holger Jacobæus 1671 som ungt Menneske rejste til l Ulandet, besøgte han paa (ijen- nemrejsen Apotekeren i Odense Jak. Gottfr. Becker, Apoteker P. v. Westens Svigerfader, og som to Ting, der den Gang ud- mærkede Byen, nævner han i sin Rejsejournal Knive og Adel. I sidste Henseende bevarede Odense længe sit Ry, den var i lang Tid en Adelsresidens, og hvad Knivene angaar, da fortælle de, at Byen havde gode Smede, men Knivene vare ikke det eneste gode Haandværksprodukt, som Odense frembragte. Byen staar som del absolute Centrum i den fynske Haandværker- verden; i Pontoppidans »Danske Atlas« hedder det, at den bedste Del af Byens Næring beror paa alle Slags Haandværksmestere, som udenfor Kjøbenhavn ingensteds i Danmark lindes liere eller bedre end dér. Navnlig roser han de Odense Handsker. Betegnende for Forholdene er det ogsaa, at medens der 1708 med Tvivl udnævnes en fjerde Farver i Odense, gaas der i 1744 ud fra som noget Selvfølgeligt, at der skal være fire Far- vere i Byen.1 Men ud over Haandværket fandtes der i indu- striel Henseende paa denne Tid Intet i Odense. Stiftsbefal i ngs- mand Chr. Sehested skriver 1735, at Byen »ey veed af Fabriquer at sige«.2 Ogsaa her satte Regeringens Bestræbelser dog efter- haanden nogle Spor. 1710 faar Philip Waidtløw Privilegium paa en Limfabrik; 1743 faar Nicolai Christopher Bæhr Ret til at anlægge en Perlegrynsmølle med tilhørende Stivelseværk paa Palleshøj strax Øst for Odense; 1751 anlægger Apoteker Johan Christopher v. Westen sammen med to andre Borgere i Byen et Sukkerraffinaderi; 1752 opretter Regeringen el Tligt- og Manufakturhus, der særlig fremstillede Klædningsstoffer; 1756 faar Anton Hübner fraWiesbaden Privilegium paa en Bom- uldsfabrik dér, og 1768 anlægger den kjøbenhavnske Rebsla- ger Peter Appelbye en Sejldugs- og Lærredsfabrik i Gaarden Mageløs (nu Hold St. Knud).3 All, hvad der herefter blev anlagt, trivedes dog ikke. Hübners Bomuldsfabrik maatte saaledes hurtigt fortrække til Taasinge, 39
Søg i bogen Download PDF