Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER von WESTEN EI LS C HOV. hvor den heller ikke gik. Af virkelig Betydning blev kun Sukkerraffinaderiet og Limfabriken; den sidste synes atvære bleven et helt fornøjeligt Familiefideikommis. Philip Waidt- løw fik strax sine to Brødre Christopher og Hans med i Forret- ningen og senere (1775) sine sex Sønner.1 Men den eneste Fabrikvirksomhed fra hin Tid, som endnu den Dag idag er i Gang, er dog det Sæbesyderi, som i 1753 blev anlagt af Wolradt Holm og Peter Eilschov. Præstesønnen fra Askø Wolradt Holm var Prokurator i Odense. Vi have mødt ham som saadan ved Skiftet efter Anders Lauridsen. Men da Regeringen under Kristian VI i 1739 udnævnte en Del saakaldte Landfiskaler, der skulde holde Øje med, hvad der skete mod Loven og Forordningerne, blev han Landfiskal for Fyn og Langeland, og endelig blev han 1755 Borgemester i Odense2. Han har altsaa været en Mand, der spillede en Rolle, hvad man ogsaa tydeligt ser af Med- delelsen i »Ugentlig Provincial Notifications Liste« om Stifts- befalingsmand Chr. Sehesteds Ligbegængelse Natten mellem den 31. Avgust og 1. September 1740. Da Ligtoget passerede Wolradt Holms Gaard (i Overgade?), blev der musiceret og sunget fra den, og ingen Steder synes der at have været saa store Illuminationer eller saa mange Indskrifter som ved den. Det er derfor et efter Forholdene i Odense meget anseligt Kompagniskab, naar Holm og Eilschov gaa sammen om at op- rette et Sæbesyderi, hvortil de da ogsaa i 1753 faa det ønskede Privilegium. Og Kompagniskabet bliver endnu anseligere, idet de to Nævnte strax forene sig med Kommerceraad Johan Eskil de Falsen til Søbo mellem Faaborg og Assens, en vel anset Mand, der ved sit Giftermaal i 1730 med en kjøbenhavnsk Dame havde faaet »skjønne Midler« og kort før sin Død i 1758 blev adlet. Han synes forøvrigt at have staaet den Eil- schovske Slægt ganske nær. Kjøbmand Peter Eilschovs yngste Broder, Anders, blev 1751 Præst i Jordløse, just det Sogn, hvori Falsens Ejendom laa, og samme Aar blev han gift med en Broderdatter af ham.3 Uden her nærmere at skulle komme ind paa Sæbesyderiet, der vil blive omtalt i næste Afsnit, skal her kun meddeles, at det synligt har været af Betydning. Det havde den Ære endog 40
Søg i bogen Download PDF