Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER von WESTEN EILSCHOV. tre Gange at blive beset af Kong Frederik V, og det betalte sig. Men just derfor var det maaske, at Kjøbmand Eilschov efterhaanden blev Eneejer af det. Da Falsen døde (1758), be- holdt Arvingerne hans Tredjepart i nogle Aar, men saa solgte de den til Eilschov, og Wolradt Holm gik ud af Kompagni- skabet ved en i 1762 sluttet Overenskomst. Men Forholdet mellem ham og hans tidligere Kompagnon synes herefter at have udviklet sig alt Andet end godt. De kunde ikke blive enige om den endelige Afvikling, og Uenigheden antog en saa skarp Karakter, at Rettens Hjælp maatte paakaldes. Eilschov blev 1765 stævnet for Bytinget, og skjøndt Holm samme Aar afgik ved Døden, blev Sagen fortsat gjennem baade Raadstue- retten og Højesteret. Den endelige Dom faldt først i 1768, og Skjøde paa den Holmske Tredjepart li! Eilschov udstædtes først i 1770 af Exekutorerne i det Holmske Bo, Generalavditør og Landsdommer i Fyn og Langeland Jens Mathias Hollen- dahl samt Birkedommer i Ulriksholms og Østergaards Birk Peter Røn now.1 Der har efter Alt at dømme været en ikke ringe Spænding tilstede. Men skulde den muligvis ikke hænge sammen med noget Andet og Mere end Sæbesyderiet. Da Regeringen i 1764 solgte Ryttergodset paa Fyn og derimellem Marker, der stødte umiddelbart op til Husene i Odense, hvis Bymarker de tid- ligere havde været, er der Antydninger af en Konflikt mellem Borgemester Holm og Byen, efter Sigende skulde han kjøbe Aalykkegaard til Byen, men lod sig den selv tilslaa. Og skulde det saa ikke ogsaa ved denne Lejlighed kunne være kommet til en Konflikt mellem ham og Eilschov, der begge ved Avk- tionerne optræde som baade Bydere og Kj obere. Eilschov særlig er en stor Kjøber. Han erhverver saaledes bl. A. St. Knuds Klosters Lade, der stod, hvor nu de Eilschovske Boliger ligge i Munkemøllestræde, men særlig erhverver han Nord for Byen en Række Jorder, den store Kræmmermark m.m., hvoraf han danner Hovedgaarden Marienlund, som han faar kongeligt Skjøde paa den 31. Juli 1768. Kjøbesummen er opgjort til 144,759 Rdlr.2 Nu var Eilschov ikke alene den store Kjøbmand, men ogsaa en stor Jorddrot, og det er muligvis bl. A. med dette Faktum 41
Søg i bogen Download PDF