Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
P E T E R v o n WE S T EN E I L S C H OV. fortæller ham, hvad Folk sige og vil sige om ham : »Han, som længe forudsaa sin nærmende Død, kunde dog ej overtale sig selv i levende Live at uddele Noget af sit Overflødige, som han dog ej kunde faa i Graven med sig. For sin egen Ære kunde han bekoste et Marmor-Epitaphium i Kirken, men for sin Guds Ære, fra hvem han dog havde alle Ting, kunde han ikke bekoste et faldefærdigt Taarn paa samme Kirke ... 0! kjæreste Broder, hvor meget Saadant har jeg ikke nu i nogle Aar maattet høre om Dig, og hvor større og billigere vil ikke Snakken blive efter Din Død? Følg derfor endnu i Tide mine velmente Raad og rens Dig selv ved at gjøre noget mere Godt, imens Du lever, end hidtil sket er!« Ja han skriver endnu tilsidst: »Mit Hierte bløder for meget ved at skrive Mere, naar jeg med Gremmelse betænker Dine iværende højst beklagelige Omstændigheder, da Du fængslet af al Din store Rigdom er visselig ulige værre faren end den al lerfattigste Betler.« Det er stærke Ord, men Bagger stod ikke uden Ret til at tale saaledes. Ved Siden af at stifte betydelige Legater gjorde han, der levede ugift, stadig meget Godt, han bekostede saa- ledes bl. A. flere unge Menneskers Studeringer. Han fortjente derfor de Udmærkelser, han efterhaanden fik; inden han døde (i 1791), blev han Etatsraad.1 I Modsætning til ham maa da Eilschov betegnes som en endog meget pengekjær Mand, og trods sin Rigdom fik han da heller aldrig nogen Titel, Noget, som Datiden ellers satte megen Pris paa. Han synes imidlertid desuden at have været meget ængstelig for, at hvad han testa- menterede bort, kunde blive uredeligt administreret. Vi traf det ovenfor i Testamentets Bestemmelser om Pengene til St. Knuds Kirkes Maling. De maatte ikke betros Magistraten, men skulde direkte udbetales Haandværkerne af Exekutorerne. os med delle for Øje er det karakteristisk, at da Prinsesse Char- lotte Amalies Testamente noget efter hendes Død — hun døde den 28. Oktober 1782 — kom offentlig frem med den af hende oprettede »Stiftning, hvorudi Dyd og Fattigdom i alle Stænder kunde finde Hjælp« under en af syv højtstillede Mænd be- sinnende Direktion2, skriver Eilschov til Biskop Balle (s. ndfr. Bil. 2) — Sjællands Biskop skulde have Stiftelsens Dokumenter, 45