Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER von WESTEN EILSCHOV. Sætning »Guds Velsignelse over de Retfærdige«. Den Afdøde havde været en særdeles flittig og andægtig Tilhører i Guds Hus og stedse med særdeles Hjærtets Rørelse annammet Sakra- mentet; udenfor Guds Hus havde han i al sin Tale vist samme Sindelag mod Gud, villig tjent sine Medborgere og »gjort« ad- skillige milde Stiftelser; han havde nydt »sand Sinds Rolighed og Samvittigheds Fred, som satte ham i Stand til med Taal- modighed og Hengivenhed i Guds Vilje at bære sit Legems Svagheder«. Hvad her særlig skal bemærkes, er dog, at Præsten ogsaa udtalte, al Eilschov »uagtet sin Rigdom« aldrig forfaldt »til den Overdaadighed, som er saa sædvanlig hos mange, især store Kjøbmænd paa andre Steder«, hans Hus var »en anstæn- dig Tarveligheds Skole«. Skulde der ikke heri ligge en Be- kræftelse af, hvad vi ovenfor have hørt om ham? Nu var Madam Eilschov ene i at raade over den store For- mue, og der blev strax gaaet i Gang med Kirketaarnet. Endnu i 17<S3 synes det gamle Spir at være blevet nedtaget, »af den duelige Weinbrenner under den indsigtsfulde og af Byen saa fortjente Land-Commissær Hans Dreyers Bestyrelse«, hedder det.1 Og i Marls 1786 skriver Enken til Justitsraad Bagger (ndfr. Bil. 5), at hun i Sommerens Løb haaber at se det nye Spir færdigt; det var kobberbeklædt, havde fire Kviste og en Fløj i Form af en Lindorm, Provinsen Fyns Vaaben. Hun havde væsentlig forøget den Sum, hendes afdøde Mand havde bestemt (il Foretagendet, og synes i det Hele ikke uvillig til at give. Da Kristiansborg Slot var brændt (1794), gav hun saa- ledes 150 Rdlr. til dets Gjenopførelse.2 Justitsraad Bagger var da ogsaa lige til sin Død hendes Raadgiver. Strax efter Eil- schovs Død stillede han sigtil sin »allerhøjstærede kjæreSøsters Raadighed« (s. Bil. 4), og det er da sikkert efter hans Tilskyn- delse, at hun under 15. Januar 1790 faar Facultas testandi, saaledes al hun »særskilt kan disponere efter eget Godtbefin- dende over sin Hovedlod enten til gudeligt Brug eller i anden Maade«. Han medunderskriver som hendes Lavværge, da hun den 11. Maj s. A. opretter et Testamente, der gaar ud paa at fuldbyrde, hvad hun betragter som sin afdøde Mands sidste Vilje. I dette Testamente meddeler hun, at hun har udbetalt St. Knuds Kirke <S()()() Rdlr. og endnu agter at udbetale den 47