Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER von WESTEN EI L SC HOV. 2000 Rdlr., men dets væsentligste Indhold er, at hun, næst efter at slaa de tidligere Testamenter fast, begrænser de fem Arvelodder til i Alt 50,000 Rdlr. og bestemmer, at der af Boets hele øvrige Beholdning skal oprettes et velgjørende Legat, der skal bære hendes afdøde Mands og hendes Navn. Hermed er hendes Livsgjerning væsentlig afsluttet, skjøndt hun endnu lever til den 29. Avgust 1799, altsaa endnu i ni Aar, i hvilke den eneste Begivenhed dog sikkert er, at den rige Kone bliver endnu rigere. Hun solgte forskj ellige Ejendomme1, men lod forøvrigt Formuen voxe en naturlig, stille Væxt. Ti hun har aabenbart personlig brugt meget Lidt og i det Hele levet meget tilbagetrukken. Odenses to Blade skjænke ikke den næsten firsindstyveaarige Kones Død nogensomhelst Omtale. Dødsfaldet bekjendtgjøres ved et enkelt Avertissement i »Fyens Aviser« for den 30. Avgust, og det er akkurat, at »Fyens Stifts Adresse Avis« for den 6. September, altsaa en Ugestid efter, har et Par Linier om nogle af Ægteparrets Gaver. Og dog blussede der nu en vældig Strid op om hendes Efterladenskaber. Der gik ni Aar mellem hendes Testamente af 1790 og hendes Død; der skulde gaa andre ni Aar mellem hendes Død og det Eil- schovske Bos Afslutning. Testamentets Bestemmelse om Arve- loddernes Begrænsning skabte Trætte paa Trætte. Arvingerne mente, at den gik dem for nær, at den Afdøde til Fordel for det nye store Legat havde raadet over mere end sin Hovedlod og altsaa havde overskredet den hende givne Testationsret. Højesteret maatte gjentagne Gange paakaldes, og først efter en sidste Højesteretsdom af 1808 kunde det vidtløftige Bo sluttes. Men saa fremgik der ogsaa af den beholdne Masse, der op- gjordes til noget over 235,000 Rdlr., et Legat paa ikke mindre end 107,412 Rdlr. til Hjælp for Fattige i Odense og Fyns Stift.2 Det er uimodsigeligt, at Peter Eilschov og Hustru efter Da- tidens Forhold have været meget rige Folk. I Justitsraad Baggers ovennævnte Brev af September 17(33 rettes der en ganske skarp Bebrejdelse mod Peter Eilschov, fordi han »for sin egen Ære« vilde bekoste et Marmor-Epi- tafium i St. Knuds Kirke. Men man forstaar ikke denne Be- brejdelse, naar man ser det Epitafium, der efter Mad. Eilschovs Død blev indsat i Muren i Kirkens sydlige Sideskib ved Siden -18
Søg i bogen Download PDF