Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER VON WESTEN EILSCHOV. af Konsistoriedøren (se ndfr.). Det indeholder kun Ægteparrets Navne, deres Fødsels- og Dødsdage saml en Bemærkning om, at det til Begravelsens Vedligeholdelse har givet Kirken 500 Rdlr. Det er da sikkert heller ikke dette Epitafium, Bagger har sigtet til, men et andet, hvorom der foreligger en Bestemmelse, som Ægteparret underskrev den 12. Februar 1782, og som gaar ud paa, at Peter Eilschov vil, at Exekutorerne i deres Bo skulle »lade forfærdige en Sten, som skal sættes og indmures bag Plinten i Kirken under Orgel- værket og det Pulpitur, som dér er ^ygget«; i den skulde der ind- hugges en Inskription, der om- stændeligt og nøjagtigt skulde gjøre Rede for alle de Gaver, der skulde udbetales af hans Bo. Overfor en saadan Egen- forherligelse er den Baggerske Bebrejdelse paa sin Plads, og at ogsaa Andre have forarget sig over Stenen, der virkelig blev hugget og indsat, kan ses af Chr. Molbechs »Ungdoms- vandringer«. Den indeholder, skriver han, en formelig Regning til Vorherre: »Der optælles i Rigsdaler, Mark og Skilling de forskjellige Legater, som ud- gjøre <S Regningsposter. Der- under er meget ordentlig slaaet Eilschov og Hustrus Epitafium i St. Knuds Kirke. en Streg, og Summa Summa- rum udgjør 110,000 Rdl. Tilvisse en Gravskrift i Kræmmerstil!« Der er herefter ingen Tvivl om, at Peter Eilschov paa sin Vis har været en ærgjerrig Mand. Han har villet huskes og det ved en detaljeret Meddelelse i Kirken om alle de mange Penge, han kunde raade over til offentlig Brug; Men det kan dog findes rigtigt, at denne Sten ved St. Knuds Kirkes sidste 49
Søg i bogen Download PDF