Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. Syderi i Odense rummede 26 Ludbakker og 6 Oliebakker, men kun een Kjedel (s. ovfr. S. 60). I Oliebakkerne opbevaredes Olien, i Ludbakkerne udludedes i vistnok 24 å 28 Dage den nødvendige Potaske og Kalkmasse, og først naar denne Lud var færdig, kunde den i Kobberkjedelen ved Kogning i 16 å 18 Timer forbindes med Olien eller de andre fede Stoffer, hvoraf Sæben skulde dannes. Her er Kjedelen dog anselig, den kunde rumme 80 å 100 Tdr. (Sæbe), men hvor lille er ikke Kjedelen i Syderiet i Fredericia. Der kunde i den kun koges 5 Tdr. Sæbe ad Gangen, og det tog 48 Timer at gjøre Ild under den(!), hvortil brugtes mindst tre Læs Brænde, og saa kunde man endda kun koge om Sommeren. Om Vinteren gik det for lang- somt med at formere Luden, Vandet frøs. Syderiet kogle da ogsaa aarligt kun 5 å 700 Tdr. Sæbe.1 Det var smaat og pri- mitivt. Men have Forholdene mon været meget større i de kjøbenhavnske Syderier? De synes absolut mindre end det Eilschovske. I Sæbesyderiet i Vildersgade fandtes 1781 »sex Ludbakker samt en stor Kobberkjedel med Gryde i Gaarden.«2 Og nu selve »den sorte Hane« i Magstræde. Ogsaa her var kun een Kjedel, der endda var den samme fra 1777 til 1815; men da den saa ved en Kogning »dampede skrækkeligt voldsomt uden at ville trække eller baske«, den kun »gludede i Kaaget«, blev den brudt ned og en ny anskaffet. Men til Trods for at denne vejede »22 Lispund 4 Pund svensk Kaaber«, skal den kun have været lidt over to Alen i Diameter og noget over en Alen dyb. Den stod paa et muret Fundament med Fyr- huller, og tilhøjre for den førte et Par Trin ned til nogle Sten- kamre, hvori Sæben svaledes og lagredes. Stort var det absolut ikke, og dog var det en Begivenhed, naar Dagen kom, paa hvilken der skulde koges. Saa flammede Luerne lystigt under »Potten«, Kjedlen klukkede med bristende Bobler, halvnøgne Mænd rørte i den med lange Stænger, og hvide Dampe fyldte Rummet og væltede i hvide Taageskikkelser ud i Gaarden for at forsvinde oppe over Taget som smeltende Bomuldsfnug.8 Saaledes skriver Vilhelm Bergsøe om en af de Kogninger, han i sin Barndom overværede i »Den sorte Hane«, da Sæbe- syderiet her dreves af hans Bedstefader Grosserer Jørgen Peter Bech (f. 1782, f 1846), der skal være begyndt her 1801, men 73
Søg i bogen Download PDF