Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. hvis Privilegium som Sæbesyder først er af 31. December 1808. Syderiet tilskjødedes i 1802 hans Fader Tobaksfabrikant Jørgen Bech, der den 9. November 1807 gav Sønnen Skjøde paa Ejen- dommen.1 Det gamle Hans Nielsen-Kreyerske Interessentskab havde i 1775 og 1776 solgt »Den sorte Hane«, en Halvdel ad Gangen, til Kjøbmand Ernst Jørgensen2, der tidligere havde ejet det Hoogkerkske Sæbeværk paa Kristianshavn; og fra en Søn eller Slægtning, Grosserer Georg Jørgensen, gik det saa over til den Bechske Slægt. Men se Datidens Syderier end smaa ud i Nutidens Øjne, sy- nes det afgjort, at de rigtigt (Irevne have betalt sig. Det frem- gaar utvivlsomt af det Eilschovske Sæbesyderi, og i samme Retning peger det Faktum, at det af Urtekræmmer Jacob Holm paa Amager (senere Kristianshavn) efter Privilegium af 27. Sep- tember 1808 anlagte Sæbesyderi, der dreves ved en Mester og to Mand, aarlig producerede 3000 Tdr. grøn Sæbe, der den Gang stod i en Pris af 30 Rdlr. Tønden3. Men desuagtet ved- blev ikke alle Datidens Sæbesyderier at bcstaa. Det historiske Anlæg paa Buderupholm blev 1768 forpagtet til Sæbesyderen i Aalborg Niels Overvad, som ikke synes at have holdt det ret i Gang; han har muligvis ved Forpagtningen kun villet gjøre en Konkurrent uskadelig. Og saa ophævedes det, Olie- møllen blev forandret til en Kornmølle4. 1760 blev der som ovenfor (S. 29) nævnt givet endog to Privilegier til Sæbesyderier i Randers, men trods Ansøgernes tilsyneladende store Ivrig- hed er der al Grund til at tro, at disse Syderier slet ikke bleve anlagte5. I de Akter, der forberede Forordningen af 3. April 1775, forekomme de ikke; der nævnes i dem overfor de fem Syderier i Kjøbenhavn kun fire i Provinserne, nemlig det Eilschovske i Odense, det Richterske i Fredericia, det Over- vadske i Aalborg og saa et i Aarhus; Niels Kielderup og Ole Sanne havde,»- som ovenfor nævnt, under 10. December 1770 faaet Privilegium til at anlægge el Sæbesyderi og en Oliemølle i denne By6. Og af disse fire fik endda det ene, det i Frede- ricia, intet langt Liv, hvad nedenfor nærmere vil blive omtalt. Her skal endnu kun tilføjes, at en Sæbesyder Johannes Grøn- gaard, muligvis en Søn af den ovenfor (S. 23) nævnte Iver Grøngaard, i Begyndelsen af 1771 gjorde sig usynlig; han kunde 74
Søg i bogen Download PDF