Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. ikke betale sine Kreditorer. Han havde forøvrigt lige faaet Privilegiet for sit Sæbesyderi fornyet, men formaaede selv- følgelig ikke at udrede Gebyret for det, 46 Rdlr. 21 Sk.1 Naar der ovenfor siges, at der ca. 1770 kun var fem Sæbe- syderier i Kjøbenhavn, synes dette at blive modsagt af Da- tidens økonomiske Haandbog »Danmarks Handelsspejl«. Ti slaar man i den op paa Sæbesyderier, nævnes der sex, og det sjette, som der ikke ovenfor er taget Hensyn til, faar endda en særlig lang Omtale, men just denne viser, at det er Noget for sig. Medens de andre fem fremstille grøn Sæbe, frem- stiller dette nemlig hvid Sæbe, og dermed hænger det sammen, at medens de andre lige nævnes, faar dette følgende ganske udførlige Ros: »Paa det kongelig privilegerede Sæbesyderi paa Hjørnet af Prindsensgade paa Christianshavn fabrikeres alle Sorter dansk hvid Sæbe, som ikke alene i Boniteten overgaar den bekj endte Marseillanske og Castilianske Sæbe, men endog al anden Sæbe i hele Evropa. Fabriken tilhører Alexander Thomsen«. Sagen er, at medens Tilvirkningen af den alminde- lige grønne Sæbe nu stod saaledes, at den ikke længere be- høvede nogen Hjælp, var Fabrikationen af hvid Sæbe ikke videre, end at Regeringen stadig i den saa en Begyndelse, der maatte støttes paa gammel Vis ved baade Penge og Monopoler. Hvor meget Regeringen ønskede denne Tilvirkning, der var af Betydning for Klædefabrikerne, fremmet her i Landet, kan bl. A. ses deraf, at da en Franskmand ved Navn Gerin i 1757 tilbød al ville anlægge en Fabrik for hvid Sæbe i Kjøbenhavn, fik han strax Eneret paa en saadan for tredive Aar. Men der- ved blev det2. Gerin kom aldrig hertil, Fabriken blev aldrig bygget, og Eneretten faldt derfor bort, saaledes at Vejen var fri, da Englænderen Alexander Thomsen i 1760 tilbød at ville oprette en Fabrik for haard hvid, graa og marmoreret Sæbe, der skulde forarbejdes uden Ild og skulde være lig den bedste kastilianske og franske Sæbe. Han fik strax Eneret paa denne Virksomhed, dog kun i tyve Aar. Men selvfølgelig vilde han have mere end en Eneret. Det var i November 1760, at han fik den, og allerede i Februar 1761 opnaaede han et Laan paa 1000 Rdlr. af Staten. Fabrikens Oprettelse vilde koste 40,000 Rdlr., og dem havde han eller kunde han skaffe paa “70 x 75
Søg i bogen Download PDF