Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. 4000 Rdlr. nær. Det var da rimeligt, at Staten laante ham dette forholdsvis lille Beløb. Men herved blev det ikke. Lidt længere henne i Aaret modtog han endnu 1500 Rdlr., mærkeligt nok for at faa tre stridbare Arbejdere, som han selv havde skaffet her- til, sendte ud af Landet igjen. De hed Alexander de Claverie, Pierre de la Tour og Eduard Teiretta og vare virkelige Fransk- mænd eller Italienere. Og saa blev endelig ogsaa Tolden paa hvid Sæbe, der indførtes til Kjøbenhavn og Sjællands Stift, i 1763 forhøjet fra 60 Sk. for 100 Pd. til ikke mindre end 3 Sk. Courant for eet Pund, Alt til Fordel for hans Fabrik, som desuagtet ikke kunde bestaa. Han raadede selvfølgelig ikke over de Midler, han havde pralet med, og sikkert heller ikke over de nødvendige Kundskaber. Forhøjelsestolden blev op- hævet igjen i 1767, og den rosende Omtale af hans Virksom- hed findes sidste Gang i »Danmarks Handelsspejl« for 1769.1 Det var en Skuffelse. Men Regeringen ophørte ikke derfor at virke for Sagen. 1778 ofrer den 500 Rdlr. paa at sende en af Landhusholdningsselskabet præmieret Kemist, J. C.Weber, til Marseille for at lære den derværende Fremgangsmaade at kjendc, hvad der kun førte til en spredt Rejseberetning fra hans Haand. I 1796 ydes der en lille Porcellænshandler i Kjøbenhavn, Fr. Brodersen — selvfølgelig forgjæves — et Laan paa 1800 Rdlr. til en Hvidsæbe-Fabrik, og i 1796 og 1797 støtter Staten to Franskmænd, de Camps og de Roche, med endog 3000 Rdlr. for ved deres Hjælp at faa en saadan Fa- brik.2 Det synes altsaa, som om det »castilianske Sæbeværk«, som Peter Fenger i 1772 fik femten Aars Eneret paa, ikke ret har slaaet til, og dog er der ingen Tvivl om, at den Fengerske Sæbevirksomhed har spillet en Rolle. Efter P. Fengers Død fortsattes den af hans Enke, for hvem en ham undtagelsesvis tilstaaet Exportprämie særlig fornys, og derpaa af Sønnen Johannes Fenger (f. 1767, f 1829), hos hvem bl. A. den Mand oplærtes, der senere foreslod Jacob Holms Sæbefabrik3. Der opstod i det Hele nu en Række nye Sæbesyderier og det ikke alene i Kjøbenhavn, men ogsaa rundt om i Provinserne. Der udstædtes Privilegier endog for f. Eks. Slangerup (1807) og Ringkjøbing (1811). Og det saas desuden nu oftere, at Sæbe- syderi og Lysestøberi ogsaa her i Landet vare Virksomheder, 76
Søg i bogen Download PDF