Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. der ikke stod hinanden fjærnt (s. ovfr. S. 25). 1785 fik Lysestøber i Kjøbenhavn Knud Iversen Dyrekiær Ret til at koge Sæbe af den ved hans Lysestøberi faldende Spildetælle, 1(310 fik O. F. Weinert Tilladelse til at være Sæbesyder og Lysestøber i Aar- hus, og 1813 gaves der tre Jøder den samme Ret i Helsingør.1 Forøvrigt vise de saa forunderligt forvirrede økonomiske For- hold, der i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede raadede her i Landet, sig selvfølgelig ogsaa paa del her omhandlede Omraade. Hvor mærkeligt lyder det ikke, naar en Kancelli- plakat af 20. Maj 1813 bestemmer, »al intet Smør maa forbruges i Sæbesyderierne, medmindre det først er blevet Politiet fore- vist og af samme erklæret uspiseligt«. Smør var i ingen Pris, Landet havde ingen Afsætning. Og i denne Sammenhæng skal her ogsaa mindes om, at Kancelliet i 1822 erklærer Sæbesyd- ning for en Kjøbstadnæring, der ikke uden særdeles Grund og i saa Fald endda ikke uden en Afgift, der kan betragtes som Ækvivalent for de Kjøbstadborgerne paahvilende Byrder, bør tilstedes paa Landel. Det er Modstanden mod Thøger Benzon, der kommer op paany, de kjøbenhavnske Sæbesydere drage i Leding imod en Mand i Lyngby, der ønsker Sæbesyderi- privilegium. Man saa helt bort fra, at Grosserer J. J. von Hemert endnu i 1811 havde faaet Privilegium paa at oprette et Sæbesyderi paa Gaarden Krogenberg i Kronborg-Distriktet.2 Men Kancelliskrivelsen blev dog paa ingen Maade overholdt.3 Af virkelig Betydning var det i Modsætning hertil, at en Ansøtf- ning fra Grosserer Jørgen Bech gav Anledning til, at alle Sæbe- sydere fik Ret til at sælge (leres Fabrikat en detail. En konge- lig Resolution af 1. Juni 1825 betragtede dem som F'abrikanter og gav alle Fabrikanter denne Ret.4 Som oftere ovenfor vist stod Sæbesyderiet i første Række, Oliemøllen i anden. Det var Sæbesyderiet, der interesserede, Oliemøllen skaffede kun det nødvendige Raastof. Men Tiderne skiftede. Oliemøllen emanciperede sig fra at være kun et Til- behør. Oliemølleriet blev lidt efter lidt en selvstændig Indu- stri af endog større Betydning end Sæbesydningen, hvad mulig- vis første Gang ret springer i Øjnene, da Englænderne Henry Nelthropp og John Joseph Harris i 1795 med Statens Hjælp an- lagde en betydelig Oliemølle i Forbindelse med en Farvefabrik 77