Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. paa Retraite ved Skodsborg, hvor de i Forvejen havde et stort Garveri, ikke at tale om at de som Papirfabrikanter drev baade Ørholm og Nymølle, uden at der er endog den mindste An- tydning af, at de kunde ønske at drive et Sæbesyderi i For- bindelse med Oliemøllen. Disse entreprenante Folk behøvede imidlertid Penge og atter Penge, og da der i den Anledning i 1797 blev nedsat en Kommission, der skulde undersøge deres Forhold, ansætter den alene Oliemøllen til en Værdi af 34,400 Rdlr., og efter Englændernes Paastand var den endda endnu mere værd; den havde kostet dem 45,000 Rdlr. Komi- teen synes forøvrigt helt begejstret over Møllen, der var op- ført af en fra England hidkaldt Møllebygger. I Kommerce- kollegiets Forestilling, som nedlagdes den 15. Avgust 1797, hedder det i Referatet af Kommissionsmedlemmernes Er- klæring, at »dette Værk er det skjønneste, de have set«, samt »at det er aldeles hensigtsmæssigt indrettet, men mulig med mere end fornøden Soliditet, hvilket formentlig er Aarsagen til Forskjellen [i de ovenfor nævnte Værdiansættelser]«.1 Hvilken Rolle Olietilvirkningen var kommen til at spille den Gang, fremgaar ogsaa af en Udtalelse af daværende Urtekræm- mer paa Kristianshavn Jacob Holm. Han skriver: »Da jeg ved de Engelskes Overfald 1807 tabte meget betydeligt, dels ved Skibes, dels ved Varers Opbringelser, saa besluttede jeg at sikre mig det endnu Levnede i indenlandske Fabrikanlæg.« Han skaffede sig da under 27. September 1808 Privilegium til at anlægge en Oliemølle, der i Begyndelsen af 1809 stod rejst udenfor Amagerport, og som strax aarlig formalede ca. 1500 Tønder Frø til omtrent 37,000 Potter Olie. Det var denne Mølle, der efter hans eget Udsagn lagde Grunden til hans senere store Virksomhed; allerede det første Aar tjente han 30,000 Rdlr. ved den.2 Det er herefter naturligt, at hans Ex- empel smittede, navnlig iblandt de kjøbenhavnske Urtekræm- mere. Her kan nævnes hans ældre Broder Henrik Holm (1811), Jens Schoustrup (1814), C. P. Casse i Kompagni med Kancellist M. Wøldike (1814) og — i en senere Omgang, hvorom neden- for — Vilhelm Wegener (1822) og Claus Riis (1825). Og Be- vægelsen holdt sig ikke til Kjøbenhavn alene. Blandt de ikke faa Oliemøller, der opstod i Provinserne, skal her nævnes 78
Søg i bogen Download PDF