Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. Generalkonsul E. R. Groves i Usserød (1807), L. C. Springborgs paa Gammel- og Kjærsmølle ved Aalborg (1810), Johannes og Jens Chr. Wendelboes i Aarhus (1811), Proprietær C. F. Bergs paa Skjoldemose ved Svendborg (1812), Grosserer Jens Linds paa Hulemose ved Vordingborg (1812), Exam, j ur. Joh. Fr. Nutz- horns i Skanderborg (1812) o. s. v.1 Ganske karakteristisk er det ogsaa, at medens der tidligere ved Ansøgning om de hertil fornødne Bevillinger i ethvert enkelt Tilfælde blev nedlagt en Forestilling af Kommercekollegiet for Kongen, som derpaa afgjorde Sagen ved en Resolution, bleve de fra 1810 givne af Kollegiet ad mandatum efter et ved en kongelig Resolution vedtaget almindeligt Skema2. Men tilbage til Oliemøllen paa Retraite. Den havde fem Stamper med to Kværne til Oliens Presning samt tilhørende Cylindre til Frøets Knusning. og den sattes i Gang ved Hestekraft. Men hvor ypperligt den end var bygget, var der den Mangel ved den, at de sex Heste, som paa een Gang kunde anvendes, kun kunde drive tre Stamper og een Kværn, saaledes at to Stamper saml en Kværn og Cylindrene midlertidigt maatte staa stille. I den Anledning paatænkte Ejerne at forøge Drivkraften med Opførelsen af en Vindmølle, men det vilde koste 6 å 7000 Rdlr., og da de i den Anledning paany henvendte sig til Staten med deres stadig igjenkommende Begjæring om Penge, blev Forholdet ordnet saaledes, at Olie- møllen skulde overgaa til Staten for cl Beløb af 50,000 Rdlr., hvoraf der udbetaltes Dhrr. Nelthropp & Harris 5000 Rdlr. Staten skulde bestyre den gjennem »Den danske Manufaktur- handel«, en i 1792 til Industriens Fremme oprettet officiel Institution. Man troede absolut paa Møllens Fremtid. Den havde god Afsætning for sit Produkt til Kjøbenhavns Sæbe- sydere og Malere. Og derfor tog man heller ikke i Betænk- ning at lade Kongen i den samme Resolution af 11. Juni 1802, der ordnede Forholdet til de engelske Fabrikanter, tilsige Manufakturhandelen indtil 12,000 Rdlr. som Laan »til Ud- videlse af Møllens Drift ved en Vindmølle eller anden tjenlig eragtende Indretnings Opførelse«.3 Det var en kjedelig Ting, al dette Arrangement — som Me- ningen dog var — slet ikke hjalp Englænderne. Aaret efter 79
Søg i bogen Download PDF