Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. maatte de overgive hele deres øvrige Virksomhed til et Inter- essentskal).1 Men dette kom jo i og for sig ikke Oliemøllen ved. »Den danske Manufakturhandel« fik linder 19. Januar 1803 Privilegium til at drive den,2 og nu skulde der gjøres noget Stort. Der skulde ikke bygges nogen Vindmølle, men indlægges en Dampmaskine. Den første Dampmaskine i Danmark var den, Staten ved en indkaldt Englænder havde laget bygge paa Holmen til Ankersmedien dér, og som stod færdig i 1790. Det var imid- lertid en meget uheldig Begyndelse. Allerede i 1802 maatte denne Maskine helt nedlægges som ubrugelig, hvad der var saare ubehageligt, men derfor kunde Staten selvfølgelig ikke opgive Tanken om at faa Dampen anvendt som Drivkraft her i Landet. Dertil var Udviklingen i Udlandet altfor talende. Ved Professor Ole Warberg, der senere blev Møntdirektør, bestilte den ikke mindre end fire Dampmaskiner hos Boulton &Watt i Soho, den første til Oliemøllen paa Retraite og derefter to til Holmen og en til Mynten3. I November 1803 skriver Kom- mercekollegiet til Professor Warberg, der alt opholdt sig i Eng- land, om Maskinen til Retraite, og i September 1804 kan han derefter indberette, at en Dampmaskine paa ti Hestes Kraft, der fra Fabriken koster 7(39 Lst., afgaar fra Hull. Med Told, Udklarering, Konnossementer m. m. kommer den paa lidt over (307 Lst., saaledes som det kan ses af den kongelige Resolution af 18. Oktober 1805, der stiller det tidligere tilsagte Laan paa 12,000 Rdlr. til Manufakturhandelens Raadighed? Forsaavidt var Alt godt. Men — denne Maskine kom ingen- sinde i Gang paa Retraite. Transport var en langsom Ting den Gang; desuden ventede man paa Professor Warbergs Tilbage- komst, og saa kom endelig de forstyrrede Forhold, som fulgte efter Englands Overfald paa Kjøbenhavn i 1807. Sikkert er det, at Maskinen i 1811 blev solgt til Farver Laurits Holmblad til hans Søn Rasmus Holmblads Klædevalkeri (Stamperi) paa Hjørnet af St. Pedersstræde og Nørrevold, og — at »Den dan- ske Manufakturhandel« i 1817 blev ophævet. Ved en kongelig Resolution af 2. Juni 1817 blev der slaaet en Streg over den sammen med forskjellige andre Statsindretninger, der paa gam- mel Vis skulde drive Statsindustri, og ved denne Lejlighed kom 80
Søg i bogen Download PDF