Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. der sørgelige Ting frem om Statens Oliemølle. Den havde »i den senere Tid« staaet aldeles stille. Den aarlige Udgift ved den ansloges til 63,705 Rbd. N. V., men Indtægten til kun 56,400 Rbd. N. V. Følgen heraf var bleven Møllens Nedlæg- gelse med et stille Ønske om, at En eller Anden vilde forpagte eller kjøbe den.1 Men hertil syntes der kun ringe Udsigt, ti hele Oliemølleindustrien maa den Gang have været under trykkede Forhold. Fra Oliemøllerne ved Kjøbenhavn indkom der i 1817 et Andragende, hvori de indtrængende ansøgte om et Forbud mod fremmed Linolies Indførsel eller i alt Fald om en Forhøjelse af den bestaaende Indførselstold. Og efter nogen Tids Forløb blev deres Ønske virkelig imødekommet. Ved Plakaten af 9. Juli 1821 blev Tolden for Hamp-, Lin-, Raps-, Roe- og deslige fede Olier fra 1 Rdlr. IP/2 Sk. for 100 Pd. forhøjet til ikke mindre end 3 Rdlr., samtidig med at Indfør- sels-Konsumptionen paa Olie og Oliekager hævedes.2 Og det kan nok være, at der nu kom Liv i denne Industri. Det strømmede ind med Ansøgninger om Oliemølle-Bevil- linger, herimellem fra de to ovenfor nævnte Urtekræmmere Vilhelm Wegener og Claus Riis. Men den Første paa Skansen var Kammerraad Joh. Chr. Drewsen fra Strandmøllen, den i al sin Færd dygtige og energiske Mand; det var han som Landmand, det var han som Papirfabrikant, og det var han senere som den frisindede Stænderdeputerede. Han meldte sig som Kjøber af Ruinen i Skodsborg, og Oliemøllen paa Retraite, som Staten havde overtaget for 50,000 Rdlr. og som var brandforsikret for ikke mindre end 84,460 Rdlr., blev ham saa tilskjødet for siger og skriver 5000 Rdlr. Sedler samt Over- tagelsen af dens Bankheftelse paa 5210 Rdlr. Han fik derefter under 30. Marts 1822 Privilegium som Oliemøller, og nu pres- sede han Olie paa Kraft. Ikke alene paa Retraite, men ogsaa paa Springforbi. Han fik nemlig sin Svigersøn Kaptajn S. N. Beutner til her at anlægge en Oliemølle efter Privilegium af 20. Maj 1826, og de to ikke langt fra hinanden liggende Møller arbejdede sammen. I Aaret 1826/s7 pressede de tilsammen (extraordinært) 9345 Tdr. Frø og derpaa i 1827/s8 6875 Tdr. og i 1<S28/s9 7274 Tdr. 6 å 7000 Tdr. var det normale Kvantum, naar Natten ikke skulde tages til Hjælp.3 Det er en betydelig 81