Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. Virksomhed, og det ligger da nær at antage, at den Damp- maskinehjælp, som »Den danske Manufakturhandel« ikke naa- ede at faa i Gang, nu benyttedes i stort Omfang, saa meget mere som Drewsens Navn er stærkt knyttet til Dampkraftens Indførelse i den danske Industri. 1821 havde han anskaffet sin første Dampmaskine til Papirfabriken paa Strandmøllen. Men Retraite var og blev ogsaa under ham en Hesteniølle. Sex Heste travede stadig rundt i Hestegangen dér, og ligesom til Forsvar herfor offentliggjorde Drewsen i Handels- og Indu- stri-Tidende en Beregning, hvorefter det skulde være billigere for ham at holde tolv Heste til sex og sex ad Gangen at drive Oliemøllen end at anskaffe en Dampmaskine.1 Samtiden troede dog ikke ubetinget paa Rigtigheden af dette Regnestykke. Det blev gjort til Gjenstand for Tvivl, som Drew- sen i en ny Artikel søgte at imødegaa.2 Men anskaffede han saaledes ikke en Dampmaskine til sin Oliemølle, var der andre Oliemøllere, der gjorde det til deres. Udviklingen lod sig ikke holde tilbage. Grosserer Jakob Holm erhvervede i Juli 1825 et Privilegium til en ny Oliemølle, der skulde ligge paa hans Skibsværft paa Kristianshavn d. v. s. paa Fabritius’ Plads, og for ham byggede Mekanikus M. F. von Würden her i 1827 en Olie- mølle, der dreves af en Dampmaskine paa fire Hestes Kraft, ligesom 0. J. Winstrup i 1831 byggede en lignende Dampma- skine til Urtekræmmer Claus Riis’ Dampmølle, til hvilken der var givet Privilegium den 18. Oktober 1825.3 Som ingensinde før havde Tiden sin Opmærksomhed hen- vendt paa Oliemøllernes Udvikling og bedste Konstruktion. De omtales oftere i »Efterretninger fra Selskabet for inden- landsk Kunstflid« (I-II, 1810-16); Etatsraad Frederik Thaarup offentliggjorde i »Dansk polyteknisk Tidende« (1825-26) nogle Optegnelser om Oliemøller, og Professor G. F. Ursin skrev 1832 i »Magasin for Kunstnere og Haandværkere« en Artikel om Olie- fabrikation. Mærkes kan det ogsaa, at Tømmermester og Mølle- bygger J. Breede i 1825 fik ti Aars Eneret til at bygge Oliemøller med af en af ham anmeldt særlig Konstruktion.4 En Oliemølle, der i høj Grad roses af Datiden, er Proprietær Bergs paa Skjoldemose ved Svendborg. Den omtales som en tro Efterligning af Chr. Andr. Christiansens »skjønne Oliemølle 82
Søg i bogen Download PDF