Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. ved Flensborg«, hvad der ikke er saa underligt, da den skyld- tes den samme Bygmester.1 Men hvor skjøn den end var, blev Tiden selvfølgelig ikke staacnde ved den. Medens Vind- møllen paa Skjoldemose udpressede Olien ved Datidens sæd- vanlige Kilepresser, havde f. Ex. Claus Riis’ Dampmølle to hydravliske Presser, og herved faa vi Lejlighed til paany at vende os til Drewsen paa Strandmøllen, ti den danske Industri skylder ham Indførelsen af den hydravliske Presse. 1824 fik han med Hjælp fra Staten den første hydravliske Presse til Danmark. Den blev forskreven fra Frankrig og kom i (lang i Papirfabriken paa Strandmøllen, og Drewsen var selvfølgelig strax paa det Rene med dens store Brugbarhed ogsaa i Olie- fabrikationen. I December 1(325 søgte han om Eneret paa ude- lukkende Brug af den til Oliepresning, men en saadan alminde- lig Eneret mente Kommercekollegiet ikke at kunne give.2 Drewsen var i det Hele en meget ivrig Mand i Oliemølleriet 1824 foretog han en Kejse til Holland for at blive bekjendt med Olieraffinering, i November s. A. opnaaede han trods Urte- kræmmerlavets stærke Indsigelser Ret til i Kjøbenhavn at have Udsalg af den af ham raffinerede Olie, og i 1825 anstrængte han sig for at faa Haand i Hanke med den af Sadelmager J. R. Münnich hemmeligholdte Fabrikation af de saakaldte Hærner (Hærder?) eller Oliepuder af Hestehaar, mellem hvilke Frøet i de sædvanlige uldne Poser anbragtes ved Presningen.8 Dob- belt underligt er det derfor overfor en saa kraftig Virksom- hed, at der med Et bliver stille paa de to Drewsenske Olie- møller. Men et Faktum er det: han stansede dem. ()<j om Grunden hertil udtalte han sig i et i Maj 1831 udsendt lille Skrift »Bidrag til Kundskab om de danske Oliemøllers For- fatning«. I et heftigt Sprog erklærer han heri, at Regeringen havde fuldstændig ødelagt Landets Oliemøller. Ved Plakaten af 1821 havde den paa en saa kraftig Maade som vel muligt indbudt til at anbringe Kapital i Oliemøllen, og nu havde den ved uden Varsel at tillade toldfri Indførsel af Hampeolie som ved et Lyn fra klar Himmel ganske tilintetgjort den opblom- strende Industri. Hellere end at se sine Oliemøller langsomt hensygne vilde han med eet Slag stanse dem, og det havde han endda væsentlig gjort før Emanationen af den skjæbne- 83