Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. svangre Forordning af 14. April 1831; »lykkeligvis« havde han nemlig erfaret Noget om den før dens Udkomst. Oliemøllerne paa Retraite og Springforbi ophørte at existere, og Skylden her- for lægger Drewsen paa den nævnte Forordning. Som det senere er oplyst, vare dens Bestemmelser dikterede af poli- tiske Hensyn overfor Rusland.1 Det turde imidlertid være et Spørgsmaal, om Drewsens Syn paa denne Forordning var rigtigt og retfærdigt. I sin store Harme var han afgjort altfor hastig i sin Dom2. Til Trods for Forordningen af 1831, der stadig er virksom, ophørte Olie- fabrikationen i Danmark ikke. Der søgtes og gaves vedbli- vende Bevillinger til Oliemølleri, saaledes, for blot at nævne et Par, under 1. November 1845 til polyteknisk Kandidat og Fabrikant Laurits Peter Holmblad og under 24. April 1847 til Candidatus chirurgiæ, Brændevinsbrænder Peter Christian Olsen3. Den Holmbladske Oliemølle blev anlagt paa Amager- bro, den Olsenske paa Kristianshavn, og Amager vedblev saa- ledes Irods Forordningen al indlage en endog voxende Plads i Danmarks Olie- og Sæbetilvirkning, her laa jo allerede de Jacob Holmske Møller ligesom den helt ærværdige Fredens Mølle. Rolf Hoogkerks Sæbesyderi fra 1719, der vistnok anlagdes i den Del af Store Kongensgade (den senere Vildersgade) paa Kristianshavn, som populært kaldtes Sladrerækken, affødte som ovenfor nævnt 1720 Fredens Mølle paa Sundbyøster Fæl- led. Den af hans Enke og Svigersøn (s. ovfr. S. 24) fortsatte Virksomhed fik Hans Henrik Hansen under 22. Avgust 1769 Privilegium paa, og efter ham gik Sæbesyderiet vistnok over til den ovfr. S. 74 nævnte Kjøbmand Ernst Jørgensen i Fælles- skab med Raadmand Peter Casse, der synes særlig at have taget Styret. Han er Medunderskriver af de kjøbenhavnske Sæbefabrikanters store Anklage i 1773 mod Provins-Fabrikan- terne, og allerede i 1771 er han med at søge om Toldfrihed paa hvad Frø, Oliemøllerne maatte forskrive fra l dlandet, en Ansøgning, der førte til, at denne Toldbegunstigelse blev til- staaet ikke alene Ansøgerne, men samtlige danske Oliemøller ved en kongelig Resolution af 18. Juni 1772. Saa kom imid- lertid Toldforordningen af 1. Februar 1797, og da den lagde 84