Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1881
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 128
UDK: 331.83 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000241
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
især mindre Hedesogne blev jeg gjort opmærksom paa, at
man der kun havde meget faa Indsiddere, som egnede sig
til at medtages, hvad der ikke er saa mærkeligt, eftersom
der i Jylland gjennemsnitlig kun kommer 18 Indsiddere
paa hvert 100 Husmænd, medens der f. Ex. paa Sjælland
kommer 37. Derfor blev ogsaa jordbrugende Husmænd
inddraget i Undersøgelsen, dog kun forsaavidt Ejendommen
ikke var større, end at de endnu have en væsenlig Del af
deres Indtægt gjennem Arbejde for andre. Saadanne er
man jo fuldt berettiget til at medtage, hvor Spørgsmaalet
er om Markarbejdernes Kaar, da de, som tidligere berørt,
udgjøre en betydelig Del af Klassen. I flere Retninger
havde det endog sin store Interesse at kunne sammen-
stille dem med de jordløse. Med Hensyn til Tidspunktet,
fra hvilket Regnskaberne over den aarlige Indtægt o.g Ud-
gift datere sig, da er det forskjelligt, idet nogle stamme
fra 1879 andre fra 1880, hvilket endog sine Steder er
Tilfælde med Regnskaber fra samme Sogn. Heri maa vel
nærmest søges Aarsagen til, at der for flere af Fødemid-
lerne er opgivet ikke saa lidt varierende Pris (jfr. de de-
taillerede Oplysninger paa Tabel VII), thi ved nogle af de
vigtigste er den steget betydelig i det sidste Aar.
Blandt dem, der ere optagne i mit Materiale, findes
et Par, som egenlig ikke høre til Markarbejdernes Klasse
eller i alt Fald ikke hørte dertil i det Aar, Undersøgelsen
fandt Sted; fra disse er der set bort senere, hvor Talen
er om denne Klasses gjennemsnitlige Aarsfortjeneste, men
jeg har ikke helt villet skyde dem ud, da Besvarelserne
fra dem gav enkelte Oplysninger af Interesse. Ligeledes
kunde der maaske disputeres om det Berettigede i at
medtage de gamle og svagelige Arbejdere, men jeg for
mit Vedkommende har endog anset det for heldigt at have