Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

96 Familier har været forhindret fra at erhverve noget dels ved eget svageligt Helbred dels ved Pasning af et svagt Barn, og de samme Forhindringer anføres for flere af dem, der kun have tjent smaa Beløb. Blandt 20 jord- brugende Familier havde Hustruen kun hos 9 havt Ind- tægt ved Arbejde for Fremmede, og denne var endel mindre; hos 4 laa den mellem 50 og 70 Kr., hos 5 mellem 10 og 40 Kr. Dette staar vel i Forbindelse med, at hendes Tid her for endel er optaget ved Pasning af Kreaturer og Hjælp med Markarbejde. Indtægtskilden har hyppigst været Haandarbejde i Hjemmet, dog have 15 arbejdet ogsaa udenfor det. Men næsten gjennemgaaende have disse sidste kun søgt Beskjæftigelse til bestemte Tider af Aaret, nemlig Kartoffeloptagnings-, Tørve- og Høsttiden, hvormed ogsaa Beskæftigelsens Art er givet; som Regel have de arbejdet paa Dagløn, næsten altid med Kosten. Hjemmearbejdet har været Vævning, Syning, Strikning, Spind og Vask; nogle have ogsaa havt en Ind- tægt ved Pasning af et Plejebarn eller et Fattiglem, som er optaget i Huset; en enkelt ved Biavl. De største Be- løb ere tjente ved Vævning, Skrædersyning og Tørve- arbejde. Hustruens Husflid, ved hvilken hun i mange Til- fælde sparer Familien for ikke faa Udgifter til Beklæd- ningsgjenstande, skulle vi lejlighedsvis omtale senere. Hos Kjøbstadarbejdere fandt jeg, at hun baade sjeldnere og i mindre Omfang havde havt særskilt Indtægt. Det var her kun Tilfælde med omtrent Halvparten af Familierne, og med Undtagelse af 1 var det smaa Beløb mellem 15 og 45 Kr. Af Ministeriets Undersøgelse fremgik det, at Mark- arbejderne i stort Omfang benyttede deres Børn før Kon- firmationen til Vogtning af Kreaturer, dog sjeldent under