Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

95 derunder. Der er endnu et Punkt her, hvorpaa jeg øn- skede at henlede Opmærksomheden. Vi have tidligere set, at Markarbejdernes Dagløn, skjøndt den sank noget i den sidste Del af Decenniet, endnu i 1879—80 skulde være omkring 16 pCt. højere end i 1872. For Årbejdsmændene i Kjøbstaden var derimod den Stigning paa 15 å 20 pCt., som indtraadte fra 1872 til 1874, atter næsten udslettet i 1879. Skulde dette maaske tyde paa, at Markarbejdernes Dagløn var uforholdsmæssig lav før Halvfjerdserne, men at dette Misforhold nu er noget rettet. Naar Jordbrug fraregnes, har Indtægt ved Bierhverv ikke været almindelig, og er i alt Fald af ringe Betydning. Blandt 53 Markarbejdere have 12 opgivet en saadan, deraf hørte 9 til de jordløse. Indtægtens Størrelse var mellem 8 og 120 Kr., hyppigst mellem 8 og 25 Kr.; kun 3 op- vise Beløb herud over, deraf er det største tjent ved Handel med færsk Fisk, som Manden kjører rundt med til nærliggende Landsbyer. Bierhvervet har navnlig bestaaet i Kurvebinding, Simesnoning, Soldsætning, Fletning af Halmløbe, Reparation af Skotøj, Fiskeri — altsaa væsen- lig de samme, som fremgaa af Ministeriets Materiale. Blandt 22 Kjøbstadarbejdere (industrielle Arbejdere og Daglejere) fandt jeg hos 8 et Bierhverv; det indbragte her hyppigst mellem 9 og 50 Kr. Ligesom Mandens Indtægt ved Hovederhverv viste sig at være meget forskjeHig, eftersom han hørte til de jord- løse Markarbejdere eller ikke, saaledes gjenfinde vi det samme Forhold ved Hustruens Indtægt. Blandt 33 jordløse Familier findes hun hos 26 opført med særskilt Erhverv, hos 13 var der herved tjent mellem 50 og 134 Kr., hos 13 mellem 6 og 40 Kr. Hvor almindeligt det her er, ses ogsaa deraf, at hun i 4 af de resterende 7