Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

94 Arbejde i 8 Maaneder, 2 i 9 Maaneder, 1 i 10 Maaneder; i Gjennemsnit et Arbejdsaar paa 8,8 Maaneder o: 229 Ar- bejdsdage. Selv om vi gaa ud fra, at Tallene maa tages med et vist Forbehold navnlig paa Grund af de løse Kjøb- staddaglejeres ringe Antal, saa er det dog utvivlsomt, at disse have havt et ikke saa lidt kortere Arbejdsaar. At der i et Aar som 1879 næppe kan have været større For- skjel end 20 pCt. paa Arbejdsmændenes gjennemsnitlige Fortjeneste i en mindre Kjøbstad og paa Landet, vil ogsaa vise sig ved at betragte Daglønnens daværende Højde hist og her. Markarbejdernes Dagløn med Kost fandt vi i Gjennemsnit at være 82 0. i Sommerhalvaaret og 49 0. i Vinterhalvaaret, hvilket for hele Åaret vilde blive 65 0. Da der imidlertid hos Kjøbstadarbejdere kun er Tale om Dagløn uden Kost, maa hist Værdien af Kosten (55 0.) lægges til; vi faa da at den bliver 120 0. I den mindre Kjøb- stad var den for Daglejere udenfor Fabriksvirksomhed mellem 150 og 166 0. med et lille Tillæg i 3 Sommermaaneder; i Gjennemsnit fandt jeg den, Tillæget medregnet, at være 158 0. o: omtrent 31 pCt. højere. Under gunstige Konjunkturer alt- saa, hvor der er livlig Efterspørgsel efter Arbejde baade i By og paa Land, vil Forskjellen i den aarlige Fortjeneste — forudsat at Forholdet mellem Daglønnens Højde holdt sig uforandret, som den var i 1879 — kunne løbe op til mindst 30 pCt., thi da komme de løse Kjøbstaddaglejere fuldt ud med i Retning af Arbejdsaarets Længde, ja faa vel endog et Forspring for de løse Markarbejdere. Men under mindre gunstige Konjunkturer rammerTilbageslaget i Efterspørgselen efter Arbejde hine langt stærkere end disse — Handelen ligesom Industrien bevæger sig jo langt mere i Spring end Agerbruget — og Følgen er da, at Forskjellen i den aarlige Fortjeneste synker ned til omkring 20 pCt. eller