Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

93 som man kunde have ventet —, derpaa Dagleje, og det faste Arbejde mindst. Forskjellen mellem de løse og de faste Markarbejderes aarlige Fortjeneste varierer efter Kon- junkturerne. Den vil tiltage eller aftage med den stigende eller synkende Efterspørgsel efter Arbejde, da denne gjør Arbejdsaaret længere eller kortere for de løse Arbejdere. Ogsaa selve Arbejdslønnen vil vel hurtigere paavirkes af Konjunkturerne hos disse end hos hine. Vi skulle nu se, hvorledes Forholdet stiller sig mel- lem Markarbejderes og Kjøbstaddaglejeres Fortjeneste ved deres Hovederhverv. Ved denne Sammenstilling maa vi af de tidligere anførte Grunde ogsaa holde os udelukkende til de jordløse Markarbejdere. Hos disse var jo den gjen- nemsnitlige Aarsfortjeneste 365 Kr. Summen bliver om- trent uforandret, naar vi fradrage de to, der i Aarets Løb ikke havde været beskjæftigede med Markarbejde; de svage- lige derimod er der ingen Grund til her at fradrage, da der paa den anden Side ligeledes findes et Par, som Syg- dom havde forhindret fra at arbejde en Tid af Aaret. Hos 10 Daglejere (faste og løse) i en mindre Kjøbslad fandt jeg den at være 438 Kr. (jfr. Tabel II), altsaa 20 pCt. større end hist. Men der maa lægges Mærke til, at de ikke faste Arbejdsmænd i Kjøbstaden havde langt vanske- ligere ved at faa Arbejde i 1879, end de ikke faste Mark- arbejdere i 1879—80. Blandt 17, hørende til de sidste, har 1 havt Arbejde i 8 Maaneder af Aaret, 1 i 9 Maaneder, 3 i 10 Maaneder, 8 i 11 Maaneder — idet vi gaa ud fra, at Betegnelsen: «beskjæfliget næsten hele Aaret» kan sættes lig 11 Maaneder —, og 4 hele Aaret. Arbejdsaarets Længde skulde herefter i Gjennemsnit have været 10,8 Maaneder ø: 281 Arbejdsdage, naar der regnes 26 saadanné i hver Maaned. Blandt 5, hørende til de første, havde 2 havt