Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1881
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 128
UDK: 331.83 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000241
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
smaa Herremænd o: Proprietærer paa Bøndergaarde. Maaske
det som Regel holder Stik, men der er i alt Fald ikke faa
Undtagelser. Saaledes er den bedst stillede af mine faste
Arbejdere beskjæftiget paa en lille Herregaard.
Ved Akkordarbejde (Mergel-, Grøfte-, Tørvegravning,
Dræning, Tærskning, Grusarbejde, Stenslagning o. s. v.)
kan der, i alt Fald ved de tre først nævnte Arter af Ar-
bejde, tjenes mellem 1,50 å 1,66 og 2 Kr. daglig, alt efter-
som Akkorden lyder paa at være med eller uden Arbejds-
giverens Kost. Paa de fabriksmæssig drevne Moser kan
en Families samlede Arbejde i fire Sommermaaneder ind-
bringe 300 å 350 Kr. I 1872 opgaves den gjennemsnit-
lige daglige Fortjeneste ved Akkordarbejde at have været
for Aalborg Amt 1,54 Kr.; det fremgaar ikke af Ministeriets
Materiale, om det har været uden eller med Kosten.
For at faa et Overblik over Aarsfortjenesten ved disse
tre forskjellige Arbejdsformer, skal jeg anføre de hyppigst
opgivne Summer, heri medregnet Værdien af Kosten og
andre Ydelser fra Arbejdsgiveren. Af jordløse Markarbej-
dere, der udelukkende eller hovedsagelig vare beskæftigede
med Akkordarbejde, have 6 af 8 opgivet mellem 375 og
400 Kr.; af dem, der arbejdede paa Akkord og Dagløn
eller paa Dagløn alene — det sidste har kun været Til-
fælde med faa —, have 7 af 10 opgivet mellem 361 og
390 Kr.; af faste Arbejdere have 10 blandt 15 opgivet
mellem 305 og 425 Kr. Som Regel skaffer altsaa Akkord-
arbejde størst Fortjeneste — dog forholdsvis ikke saa stor,
Lugning af Rodfrugter og Kartoffeloptagning — og kan herved
tjene omkring 50 Kr. Omend enkelte af de faste Arbejdere hos
Gaardmænd komme nær op hertil, naar Værdien af Mandens Kost
medregnes, saa er den her beskrevne Lønningsmaade dog langt at
foretrække.