Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

115 hertil føjes, at Børnene paa Landet undertiden faa Klæder som Betaling for deres Arbejde, samt at de jordbrugende jo have endel Raastof af Faarene, saa vil man forstaa, at de opgivne Beløb, der i Reglen kun repræsentere Penge- udgiften, maa kunne slaa ret godt til. Undtagelsesvis er det for nogle af de daarligst stillede Markarbejdere anført, at de have modtaget Klædningsstykker i Gave, ligesom det vist heller ikke cr almindeligt, at brugte Klæder kjøbes og omsys til Familiens Brug. Gjennemgaaende ere Markarbejderne her paa Egnen varmt, solidt og i deres Stadstøj ret vel klædte. Der er, som Besvarelserne vise, ikke stor Forskjel i saa Henseende paa de jordløse og de jordbrugende Familier. Omtrent lige hyppig ved begge finde vi Klædedragten betegnet som «god, særdeles god», eller som »tarvelig, meget tarve- lig». Selv i sidste Tilfælde er det næsten altid anført, at Familiens Medlemmer have en ordenlig Søndagsdragt. Som Regel er Markarbejderen i sit Stadstøi ikke lier klædt synderlig anderledes end Gaardmanden. Paa dette Punkt kjender ingen af dem til Luxus. Nationaldragten er opgivet og hermed det malerisk skjønne, men begge Parter holde dog forsaavidt fast ved Traditionen, som Klædningen først og fremmest skal være af et solidt og varmt Stof. Snarere vil man i Kone og Børns Dragt kunne finde Forskjellen mellem Arbejder og Gaardmand, men heller ikke her er den stor. Af Tobak synes Arbejderne at bruge mindre paa Landet end i Kjøbstaden. Rigtignok er den hyppigst op- givne Udgift ens begge Steder, nemlig 5 ä 10 Kr., men blandt 53 Markarbejdere var der 12, som enten ikke bruge Tobak eller saa ubetydelig deraf, at det ikke er fundet værdt at opgive, medens dette kun var Tilfælde med 2 af 8*