Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1881
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 128
UDK: 331.83 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000241
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Maade, at de skiftevis, hver sin Uge, give dem et Brød
en Tid af Vinteren. Vi behøve imidlertid ikke at gaa
længere end til de Familier, fra hvilke der foreligger egen
Opgivelse af, at de have modtaget Gaver. Det har saa-
ledes været Tilfælde med 15 jordløse Markarbejdere, altsaa
omtrent Halvdelen af dem, der findes i mit Materiale.
Gaverne have hyppigst bestaaet i Fødevarer navnlig Mælk* 1),
dernæst Penge, Klædningsstykker, Vinterfoder til Faar. o. s. v.
Hvor Værdien deraf er opgivet efter et Skjøn, er den ansat
til 30 å 50 Kr. eller endog derover, men i de fleste Til-
fælde turde den vel være under. Ved en Del af Familierne
er det anført om Mand eller Kone, at de ere svagelige
eller uøkonomiske eller mindre dygtige, men det gjælder
dog ikke engang Flertallet af dem. Som Givere finde vi
nævnet Arbejdsherren; Slægtninge; Private, der ikke sær-
lig staa i Forhold til Arbejderen og endelig det Offenlige.
Gaverne fra, det Offenlige have bestaaet i fri Læge og
Medicin, Legatrenter og Understøttelse af den fri Fattig-
kasse. Derimod har af de jordbrugende kun to — en
Tiendedel — efter egen Opgivelse modtaget Gaver. I
Kjøbstaden synes de at spille en langt mindre Rolle end
’) Med denne synes det at forholde sig paa en noget særegen Maade.
Paa Landet er det jo altid vanskeligt og nogle Steder næsten
umuligt at faa Mælk til Kjøb, beroende paa, at Gaardmanden til
visse Tider af Aaret ikke godt kan afse noget uden Savn i sin
egen Husholdning, og i det Hele er utilbøjelig til at sælge den i
smaa Kvantiteter. Da det imidlertid for enhver Familie er et
næsten uerstatteligt Næringsmiddel, ræsonnerer maaske mangen
varmhjertet Mand og Kvinde som saa, at den, der ikke vil sælge
deraf eller kan henvise til et Udsalgssted, maa give. Herfor taler
i alt Fald, at der blandt dem, som efter egen Opgivelse have
modtaget Mælk, findes flere forholdsvis velstillede Arbejdere, som
godt havde havt Evne til at kjøbe, hvis deu var til Salg.