Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

Forfatter: Th. Sørensen

År: 1881

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 128

UDK: 331.83 Sør Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000241

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
122 Maade, at de skiftevis, hver sin Uge, give dem et Brød en Tid af Vinteren. Vi behøve imidlertid ikke at gaa længere end til de Familier, fra hvilke der foreligger egen Opgivelse af, at de have modtaget Gaver. Det har saa- ledes været Tilfælde med 15 jordløse Markarbejdere, altsaa omtrent Halvdelen af dem, der findes i mit Materiale. Gaverne have hyppigst bestaaet i Fødevarer navnlig Mælk* 1), dernæst Penge, Klædningsstykker, Vinterfoder til Faar. o. s. v. Hvor Værdien deraf er opgivet efter et Skjøn, er den ansat til 30 å 50 Kr. eller endog derover, men i de fleste Til- fælde turde den vel være under. Ved en Del af Familierne er det anført om Mand eller Kone, at de ere svagelige eller uøkonomiske eller mindre dygtige, men det gjælder dog ikke engang Flertallet af dem. Som Givere finde vi nævnet Arbejdsherren; Slægtninge; Private, der ikke sær- lig staa i Forhold til Arbejderen og endelig det Offenlige. Gaverne fra, det Offenlige have bestaaet i fri Læge og Medicin, Legatrenter og Understøttelse af den fri Fattig- kasse. Derimod har af de jordbrugende kun to — en Tiendedel — efter egen Opgivelse modtaget Gaver. I Kjøbstaden synes de at spille en langt mindre Rolle end ’) Med denne synes det at forholde sig paa en noget særegen Maade. Paa Landet er det jo altid vanskeligt og nogle Steder næsten umuligt at faa Mælk til Kjøb, beroende paa, at Gaardmanden til visse Tider af Aaret ikke godt kan afse noget uden Savn i sin egen Husholdning, og i det Hele er utilbøjelig til at sælge den i smaa Kvantiteter. Da det imidlertid for enhver Familie er et næsten uerstatteligt Næringsmiddel, ræsonnerer maaske mangen varmhjertet Mand og Kvinde som saa, at den, der ikke vil sælge deraf eller kan henvise til et Udsalgssted, maa give. Herfor taler i alt Fald, at der blandt dem, som efter egen Opgivelse have modtaget Mælk, findes flere forholdsvis velstillede Arbejdere, som godt havde havt Evne til at kjøbe, hvis deu var til Salg.