Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

121 Markarbejdere have saaledes bedst faaet deres Indtægt til at slaa til, dernæst de jordbrugende og endelig Kjøbstad- daglejerne. Det samme fremgaar af Tabel VI, som viser, at den gjennemsnitlige aarlige Udgift hos de jordløse kun var 0,7 pCt. større end den gjennemsnitlige aarlige Ind- tægt, derimod hos jordbrugende med indtil 1 Ko og 4 Faar 2 pCt. større, hos do. med 2 Køer og nogle Faar 3 pCt., og endelig hos Kjøbstaddaglejere 7 pCt. større. For de jordbesiddendes Vedkommende maa det imidlertid erindres, at flere af dem, der vise Balance, mulig burde være opførte med Overskud; det vilde nemlig være Til- fælde, forsaavidt de i Aarets Løb have opdyrket Hede paa deres Jordlod og derved forøget Ejendommens Værdi. I Virkeligheden turde derfor Forskjellen mellem deres gjen- nemsnitlige Udgift og Indtægt være endnu mindre end her er anført. Før dette for Markarbejderne forholdsvis gunstige Re- sultat slaas fast, maa det undersøges, hvilken Åndel Gaver — privat eller offenlig Understøttelse — har deri. Ogsaa her ville vi betragte de jordløse og de jordbrugende hver for sig. For de førstes Vedkommende viser det sig da tydelig, at Gaver spille ikke^saa lille en Rolle. Selv fra Sogne, hvor vi kun ved meget faa eller aldeles ingen af Arbejderne finde dem direkte anført, have Undersøgerne henledet Opmærksomheden paa: «at i de jordløse Familier faar Konen i Reglen en Gang imellem lidt Mælk». En bekjendt Sag er det ogsaa, at der især i strenge Vintre sker Indsamling til Fordel for Arbejderne i mange Sogne, hvis Udbytte enten uddeles til dem i Penge, eller der kjøbes Fødekorn derfor, som da sælges under Dagens Pris. Ualmindeligt er det heller ikke, at nogle Gaardmænd tage sig af et Par vanskelig stillede Familier paa den