Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

120 bruget bliver Hovederhvervet. Allerede ved at spare sig frem til at blive Husmand uden Jord — hvad der lykkes endnu flere, men maaske ikke hyppigere her end paa andre Egne af Landet —, rykker han dog op i Kapitali- sternes Klasse og har da i alt Fald sikret sig Husly. Hvorledes har Indtægt og Udgift stillet sig til hinanden for disse Markarbejdere? Inden vi besvare Spørgsmaalet, maa vi se lidt paa de to Aar, hvor- fra Oplysningerne datere sig. Af disse gav 1879 knapt en Middelhøst og af mindre god Kvalitet, derimod 1880 snarere over en Middelhøst og af god Kvalitet; i begge, navnlig det sidste, have Kornpriserne været ret gode. Skjøndt nu Mintis og Plus ved de to Aar vel omtrent op- veje hinanden, repræsentere de dog som Helhed næppe nogen fuldt normal Periode i Retning af Arbejdsforholdene paa Landet. For disse faa nemlig foregaaende Aars Høst ogsaa Betydning, og 1878 gav et mindre godt Resultat, hvilket i endnu højere Grad var Tilfæde med 1877. Efter- virkningen af saadanne Aar medfører, at det opsættelige extraordinære Arbejde tildels hviler, hvad der dog maa have nogen Indflydelse paa Markarbejdernes Stilling, skjøndt selvfølgelig det ordinære Arbejde er Hovedsagen. Med hvilket Resultat sluttede altsaa Aarsregnskaberne? Vi tage de jordløse og de jordbrugende hver for sig. Af de første have 3 havt Overskud fra 15—130 Kr., 13 Un- derskud fra 6—52 Kr., 17 vise Balance. Af de sidste have 3 havt Overskud fra 17—85 Kr., 7 Underskud fra 12 117 Kr., 10 vise Balance. Blandt 10 Daglejere i en mindre Kjøbstad fandt jeg hos 7 et Underskud paa 20—100 Kr., medens 3 viste Balance; men 1879 var ikke saa lidt ugunstigt for disse, idet Efterspørgselen efter Arbejde var langt under det normale i dets første Halvdel. De jordløse