Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

119 bødes der paa Indtægtstabet, hvis det er Manden, som Sygdommen har ramt? Ja Familien er just ikke af den Grund strax henvist til Fattiggaarden, selv om den er uformuende; først har man den fri Fattigkasse til Under- støttelse og dernæst er det ikke ualmindeligt, at et Par Mænd ved en saadan Lejlighed indsamle i Sognet en lille Pengesum til den Paagjældende. Om Gaardmændene paa denne Maade slippe billigere, end hvis de havde oprettet og støttede en Arbejdersygekasse, er vel tvivlsomt, men det er udenfor al Tvivl, at det er en for Arbejderne slap- pende og sløvende Fremgangsmaade. I Stedet for at mane ham til hel eller delvis Selvhjælp, vænner man ham til strax at kaste sig over paa andre, naar det kniber, først paa Private og dernæst det Offenlige. Kjøbstæderne vise i denne Henseende langt sundere Forhold. I den af mig undersøgte var 17 af 22 Arbejdere enten for deres eget eller hele Familiens Vedkommende Medlem af Sygekasse og blandt de 5, med hvem det ikke var Tilfælde, hørte 4 til de løse Daglejere, altsaa til de uheldigst stillede. Hvor Sygekasser mangle, kan man naturligvis endnu mindre vente at finde Alderdomsforsørgelseskasser. Men dog vise Markarbejderne en hel Del mere Fremsyn overfor Sikringen af deres Alderdom, end vi paa andre Punkter fandt dem i Besiddelse af. Til at naa dette Maal staar der nemlig paa Hedeegnene en Vej aaben, som be- nyttes ikke saa ganske lidt. Det er Opdyrkning af raa Jord. Ad den lykkes det mangen tomhændet Hedebor at arbejde sig op til den jordbesiddende Markarbejders mere sorgfri Stilling, men det kræver Flid, Udholdenhed og Sparsomlighed i en Række af Aar. Det Rygstød for Al- derdommen, han herved kan erhverve sig, er ikke til at kaste Vrag paa, selv om han ikke naar saa vidt, at Jord-