Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

118 bevæget sig mellem 390 og 2150 Kr.; i de større Summer er vel indbefattet Assurance af Hus og maaske ogsaa af Kreaturer. Blandt Kjøbstadarbejderne havde kun Vu Del undladt at forsikre deres Indbo, deraf hørte ingen til Daglejerne. Sygekasser synes aldeles ikke at være kjendte i de Landsogne, hvorfra mit Materiale er hentet, maaske med Undtagelse af Vaabenbrødrenes, der jo har Filialer rundt omkring i Landet. Vi finde derfor ikke, at nogen af disse Arbejdere har sikret sig fri Læge og Medicin eller endnu mindre Pengehjælp; kun et Par betale Lægen aarlig en lille Sum for Konsultation i dennes Hjem. At dette er saa, bør imidlertid ikke udelukkende lægges Mark- arbejderne til Last. Ganske vist viser det Slaphed og Mangel paa Fremsyn hos dem, men det er heller ikke nogen let Sag at faa Sygekasser oprettede paa denne Del af Landet, hvor Befolkningen er saa tynd og stærkt spredt. Der kræves her mere end andetsteds, at de bedre stillede i Samfundet — ingen laa det nærmere end Arbejdsgiverne — medvirkede til at skabe saadanne og vedblivende støttede dem saavel ved personligt Arbejde (Bestyrelse) som paa anden Maade f. Ex. ved Kjørsler. Men i Stedet for at vække Arbejderbefolkningen til Omtanke paa dette Punkt, dysser man den tvertimod i Søvn. Hvorledes gaar det nemlig Markarbejderne i Sygdomstilfælde? En Del af dem betale jo nok selv deres Læge og Medicin, og den aarlige Udgift hertil er for nogle løbet'op til en Sum, som ikke saa lidt overskrider, hvad det vilde have kostet dem at være i en Sygekasse, af hvilken de desforuden kunde havt Pengehjælp under Sygdommen. Men en større Del hører tii Lægernes gratis Klientel eller lade det være Sognets Sag at skaffe dem fri Læge og Medicin. Og hvorledes