Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

117 end Kjøbstadarbejderne, skjøndt de Beløb, der blev op- givet af disse især af Daglejerne, kun vare faa og smaa. Flere af mine Undersøgere have paa given Foranledning udtalt herom, «at den gifte Arbejder paa Landet som Regel kun tager lidt eller aldeles ikke Del i Krolivet, naar der da ikke er noget særlig at indvende mod hans Vandel; i det Højeste kan der et Par Gange om Aaret medgaa ubetydelige Beløb til festlige Sammenkomster». Slid paa Arbejdsredskaber medfører hovedsagelig kun Udgift for Akkordarbejdere. Paa deres Børns Undervisning have ingen af Markarbejderne kostet noget; i denne Hen- seende staa de omtrent lige med Kjøbstadarbejderne, blandt hvilke det kun var Tilfælde med to. Ansættelsen af Skat til Kommunen varierer meget i de forskjellige Sogne. I en stor Del af dem betale de jordløse aldeles intet, i andre ere de alle eller næsten alle ansatte til Beløb af 0,40 å 2 Kr., hyppigst 1 å 1,33 Kr. De jordbrugende synes at svare kommunal Skat i de fleste Sogne; for dem, der holde indtil 1 Ko og 4 Faar, har den ligget mellem 1 og 3 Kr.; hvor der holdes 2 Køer og nogle Faar, er den steget indtil 10 Kr. I Modsætning hertil fandt jeg alle Arbejdere i Kjøbstaden sat i Skat til Kommunen; Daglejerne betalte 1,33 å 2 Kr. Ved kongelige Skatter (jfr. Tabel I) maa det erindres, at de ikke overalt ere opførte som en særlig Udgiftspost; hos nogle findes de sammen med Re- parationer og Forrentning af Gjæld under Husleje. Forsikring af Indbo har destoværre ikke vist sig at være almindelig blandt Markarbejderne, idet kun 2A Del af dem have assureret mod Ildsvaade. Denne Forsømlighed træffe vi ligesaa hyppig blandt jordbrugende som jordløse. Udgiften hertil har været fra 0,72 Kr. til 5 Kr., hyppigst 2 ä 3 Kr. Hvor Forsikringssummen er opgivet, har den