Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

125 Nr. 17, 18, 24, 25, 53). Andre have arvet deres Ejen- domme og ere kun gaaede frem, forsaavidt Konjunkturerne have forøget disses Pris. Men i hvilken Grad dette ogsaa har fundet Sted, viser ,f. Ex. Nr. 26, en daarlig Arbejder, der i en længere Aarrække har optaget Laan af omtrent 100 Kr. aarlig paa sin lille Ejendom, og dog endnu ved at realisere vilde komme i Besiddelse af den samme Kapital, for hvilken han midt i Tredserne kjøbte Hus med Jord. Paa Grundlag af det Foregaaende skal jeg til Skilning forsøge i faa Ord at give et samlet Billede af Markarbej- dernes Livsforhold og økonomiske Vilkaar i jyske Hede- amter. Som det har været Tilfælde gjennem hele Under- søgelsen, ville vi ogsaa ved denne Oversigt fastholde Sammenstillingen med Daglejere i en mindre Kjøbstad. Paa en Maade indtage de jordbrugende en Sær- stilling blandt Markarbejderne. Ikke dog at forstaa, som om Familiens Levevis væsenlig adskiller sig fra de jord- løses, naar disse da arbejde paa egen Kost; Bopæl og Klædedragt er omtrent ens, kun Føden er noget bedre, idet hine have lettere ved at anskaffe sig enkelte Nærings- midler som Mælk, Fløde, Æg. Men deres Jordbrug stiller dem mere uafhængig, idet de ikke ere henviste til at leve udelukkende af Arbejde for andre. Uafhængigheden stiger med Kreaturholdet, saa at de danne Overgangen mellem Arbejderen og Boelsmanden. Forsaavidt de ere Selvejere, afgive de et konservativt Holdepunkt i de lavere Samfunds- lag, da de i sig repræsentere baade Haandarbejdets og Kapitalens Interesser. Navnlig ved at nyde godt af Jord- renten, ere de knyttede til den bestaaende Samfundsord- ning. Det turde derfor være et tvivlsomt Gode, om man