Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

Forfatter: Th. Sørensen

År: 1881

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 128

UDK: 331.83 Sør Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000241

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
128 lade sig nøje med en meget tarvelig Kost, men for en stor Del ogsaa paa at de langt hyppigere modtage Gaver. Som de jordløse Markarbejderes Stilling var i 1879 — 80, vil den vel paa det nærmeste vise sig at være hvert Aar under den her almindelige Lønningsmaade. Største Delen af dem kan næppe komme ud af det uden Gaver, hvordan end Konjunkturerne ere; blev de ikke støttede paa denne Maade, vilde de aarlig have mere eller mindre Underskud og altsaa en voxende Gjæld, hvilket selvfølgelig er en Umulighed i Længden. Hvor demorali- serende et saadant Forhold absolut maa virke paa slappe Gemytter, behøver ikke at paavises, ligesaa lidt som at det offenlige Fattigvæsen til Slutning maa bøde haardt her- for, om det end nærmest vel er Private, der først tage Stødet af. Kjøbstaddaglejernes Stilling — navnlig gjælder det de ikke faste — vil derimod i gode Aar findes at være endel bedre end i 1879, thi Arbejdsmændenes Fortjeneste kan her under gunstige Konjunkturer blive omkring 30 pCt. højere end paa Landet — med den samme Forskjel i Dagløn men kun Efterspørgselen efter Arbejde forøget. Det er dog hovedsagelig kun paa Føden, som Familien faar, at man mærker Følgerne af den uheldige Lønnings- maade, men lidet eller aldeles ikke paa andre Punkter af Levefoden. Saaledes ere de ny Boliger næppe mindre gode paa Landet, derimod træffer man ganske vist her flere gamle Rønner, som aldrig burde benyttes til Bolig for Mennesker. Endvidere er Klædedragten mindst ligesaa god som i Kjøbstaden; ikke alene er Markarbejderens Ud- gift paa denne Post større, men Konens Husflid har her mere Betydning. Til Gjengjæld forbruger han mindre Tobak og Brændevin; disse ere for ham snarere end for Kjøbstaddaglejeren Luxusartikler. De arbejdsomme og energiske blandt Markarbejderne naa her paa Hedeegnene jevnlig op til at blive Ejendomsbesiddere, og skaffe sig saaledes en Støtte i Alderdommen. I forunderlig Modstrid hertil staar den Mangel paa Fremsyn, som de vise overfor Forsikring mod Sygdom og Ildsvaade, i hvilken Retning Kjøbstaddaglejerne ere iangt forud for dem.