Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

127 i\alborg Amt omkring 16 pCt. fra 1872 til 1879, var endnu i det sidst nævnte Aar den gjennemsnitlige Fortjeneste ved deres Hovederhverv 20 pCt. mindre end i Kjøbstaden (Hobro). Forskjellen aftager noget, naar vi undersøge Fa- miliens samlede Indtægt, idet denne hos de jordløse Mark- arbejdere gjennemsnitlig kun var 14 pCt. mindre end hos Kjøbstaddaglejere, beroende paa at Konens Fortjeneste hist er ikke saa lidt større end her. Da det i visse Retninger er billigere at leve paa Landet, kunde det jo tænkes, at Forskjellen derved helt neutraliseredes. Vi skulle se ad. Huslejen fandt jeg her at være gjennemsnitlig 10 Kr. (25 pCt.) mindre; Udgiften til Brændsel var ligeledes i Gjennemsnit 20 Kr. (50 pCt.) mindre, naar man ikke med- regner Værdien af det Arbejde, der de fleste Steder an- vendes af Familiens Medlemmer paa Tørvenes Tilbered- ning; endelig er det næppe for højt sat, at Arbejderen paa Landet sparer i sin Udgift til Føde c. 20 Kr. ved at kjøbe Mel og Gryn paa Møllen og selv bage sit Brød. Altsaa i det Hele paa de 3 Poster c. 50 Kr. billigere end i en mindre By. Da nu Familiens gjennemsnitlige Ind- tægt var 438 Kr. hos de jordløse Markarbejdere og 498 Kr. hos Kjøbstaddaglejere, ere disse 50 Kr. tilstrækkelige til at udjevne næsten hele den tilstedeværende Forskjel. Med andre Ord, i 1879 vilde de have været omtrent ens stillede, under Forudsætning af at begge Parter havde faaet hele deres Løn udbetalt i Penge. Men som Regel have de først nævnte forbrugt en uforholdsmæssig Del af den paa sig selv ved at have Kosten hos Arbejdsgiveren; herved komme deres Familier til at staa langt uheldigere, hvad jeg tidligere udførlig har paavist og derfor ikke skal komme tilbage til. Naar de desuagtet have havt mindre Underskud, saa beror det ikke alene paa at Kone og Børn