Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1881
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 128
UDK: 331.83 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000241
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
være udtømmende, idet der mangler detaillerede Oplys-
ninger om større Rækker af Arbejderfamiliers aarlige Ind-
tægt og Udgift. Skal man komme til nogenlunde Klarhed
og ikke bygge altfor meget paa et Skjøn, er det nødvendigt
at gaa til selve Kilden og hos Arbejderne skaffe sig saa
nøjagtige Husholdningsregnskaber, som det er dem muligt
at give. Det er en saadan Detailundersøgelse, jeg har sat
mig som Opgave at anstille i en Del Landsogne, hvoraf
de fleste høre ind under Aalborg Amt. At Forholdene
ikke ville findes væsenlig forskjellige i Jyllands andre
Hedeamter, tør man vistnok gaa ud fra, men den over-
vejende Del af Resultaterne, der kunne uddrages af mit
Materiale, have vel ogsaa større Rækkevidde.
Til denne Undersøgelse har jeg selvfølgelig maattet
benytte iMellemmænd. Det gjaldt da om at finde saadanne,
som paa den ene Side kunde magte Opgaven og paa den
anden Side ikke stod Arbejderbefolkningen for fjernt, saa
at det var dem muligt at faa den i Tale, hvad der just
ikke altid er let. Mænd, som forbinde disse to Egen-
skaber, vil man paa Landet lettest træffe blandt Skole-
lærerne. Jeg har derfor henvendt mig om Assistance til
en Del, som jeg dels af egen Erfaring kjendte som intel-
ligente Mænd, velsete af Befolkningen, dels havde faaet
anbefalet som saadanne. Skjøndt jeg hos mange af dem
har fundet stor Imødekommen, har det dog ikke været
Tilfælde i det Omfang, som jeg havde ventet og haabet.
Allerede herved er mit Materiale bleven begrænset. Men
det er bleven det ydermere af den Grund, at flere Lærere,
som havde den bedste Villie til at indhente Oplysninger i
deres Sogn, kun hos faa Arbejdere have formaaet at over-
vinde Skyen for at lade Fremmede faa Indblik i deres
private Sager. Naar man hertil føjer de mange mundtlige