Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

88 Arbejder kunde fortjene aarlig paa den Tid, medens der blandt mine findes 2, om hvem det er opgivet, at de paa Grund af deres Helbred kun kunde paatage sig lettere Aibejde, ja 1 har endog af den Grund aldeles ikke kunnet arbejde i fri Luft, men har maattet tjene sit Brød som Væver. Disse 3 maa altsaa først fradrages. Dernæst har jeg fradraget 2, som i det Aar, Undersøgelsen vedrører, ikke have været beskjæftigede med Markarbejde, nemlig Nr. 27 og Nr. 30. Den gjennemsnitlige aarlige Fortjeneste for de resterende 28 jordløse Markarbejdere, der for største Delen bo i Aalborg Amt, bliver da 391 Kr. Sammenlignet med den for dette Amt i 1872 udfundne, viser der sig1 en Stigning af 16 pCt. De sammenstillede Summer ere imid- lertid endnu ikke ensartede. Ved de tidligere Under- søgelser har man nemlig, støttende sig til den fra en Række Sogne i et Amt opgivne Dagløn, udregnet, hvor meget den gjennemsnitlige Åarsfortjeneste vilde blive, naar Arbejderne alle havde et bestemt Antal Arbejdsdage (300 eller 330). Men paa den anden Side er der ikke medtaget, hvad der herudover kan tjenes ved periodisk Akkord- arbejde, som jo er højere lønnet — kun Falbe Hansen ansætter Fortjenesten herved gjennemsnitlig for hele Lan- det til 14 å 16 Kr., for Aalborg Amt til 6 Kr. aarlig —, ligesom der ogsaa kun synes at være Tale om Penge- lønnen og ikke om andre Ydelser (Bolig, Brændsel, Græs- ning til Kreaturer o. s.'v.), der jo for mange faste Arbejdere udgjøre en kontraktmæssig Del af Lønnen. I Modsætning hertil have flere af dem, der danne mit Materiale, delvist eller helt havt Akkordarbejde, og hos dem alle er enhver Form af Løn medregnet. Det var nu muligt, at mine Markarbejdere herved kunde være stillede endel gunstigere, uagtet de med Undtagelse af de faste ikke opvise et gjen-