Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1881
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 128
UDK: 331.83 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000241
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
tjeneste ved Mandens Hovederhverv er forskjellig hos Mark-
arbejderne, eftersom de have Jord eller ikke. Hos Ind-
siddere og jordløse Husmænd fandt vi den at være 365 Kr.;
hos Husmænd med Jord, der holde indtil 1 Ko og 4 Faar,
var den 278 Kr., og hos dem, der holde 2 Køer og
2—5 Faar, 223 Kr. eller rettere 198 Kr., naar vi fradrage
1 (en Vejmand), der ikke hører til Markarbejdernes Klasse.
De jordbrugende have, som det viser sig, i Gjennemsnit
en betydelig mindre Indtægt ved Arbejde for Fremmede,
der aftager i Forhold til som Kreaturholdet stiger. Dette
afhænger ikke alene af, at de jo maa anvende nogen Tid
paa deres egen Jord, naar de ikke ville kjøbe alt det Ar-
bejde, denne fordrer, men beror nok saa meget paa, at
de gjennem deres Jordbrug have faaet et Rygstød, som
gjør en Del af dem utilbøjelige til at tage mindre vel
lønnet Arbejde. Saaledes have de, der holde 2 Køer og
2—5 Faar, enten ikke søgt Vinterarbejde eller have hele
Aaret igjennem holdt sig hjemme et Par Dage af Ugen;
selv hvor Kreaturholdet er mindre, har det været Tilfælde,
omend her langt sjeldnere. Ved en Sammenstilling af
mine Resultater med de ovenfor anførte, maa vi altsaa
blive staaende ved de jordløse Markarbejdere, da vi kun
her ere sikre paa udelukkende at have at gjøre med Folk,
der tage alt det Arbejde, de kunne faa. For disse var nu
den gjennemsnitlige Fortjeneste 365 Kr. Som man vil
erindre, har kun et lille Mindretal af dem arbejdet paa
egen Kost, medens de for 1871 og 1872 opførte Summer
referere sig til Dagløn uden Kost, men denne Omstændig-
hed gjør intet til Sagen, hvis jeg har sat Værdien af Kosten
nogenlunde rigtig (55 0. daglig), thi denne er overalt med-
regnet. Af større Betydning er det, at de tidligere Under-
søgelser gaa ud paa at finde, hvad en almindelig kraftig