Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

33 14°. Idet nit denne Strand voxer ub mod Sven, vil der bestandig afsættes nye Lag, der danne samme Vinkel med Vandspejlet, medens den øverste Deel af de over hinanden afsatte Sandlag vil være horizontal. Heraf følger, at denne Stranddannelse maa have en dobbelt Lagdeling, den ene parallel med Havets Overflade, den anden med Havstokkens Heldningsvinkel imod denne Overflade, og længe efter at disse Sandlag ere dannede, vil man være istand til at opdage, hvilken Styrke Bølgeflaget har havt under deres Dannelse, og fra hvilken Himmelegn Bølgebevægelsen er kommen. Naar en meget stærkt bevæget Vandmasse med- bringer Masser af Steen, Sand og Leer, faae disse ikke Tid til paa sædvanlig Maade at sondre sig, men flyt- tes og afsættes, alle blandede imellem hverandre. Dette Forhold forekommer Undertiden ved vore Kyster efter stærke Storme og iagttages lighedes ved Floderne, naar de f. Ex. ved Tøbrud komme i en meget hurtig Bevægelse. De saaledes afsatte uslentede (uschichtede) Masser blive senere ordnede ved Vandets regelmæssige Bevægelse. Bølgeslaget angriber Overfladen, flytter de letbevcegelige Dele og efterlader de større Stene samlede i et Lag. Sand og Leer bundfæl- des da paa andre Steder, hvor Vandets Bevægelse er af den Beskaffenhed, at de kunne afsættes der, og naar en ny Oversvømmelse bringer nye uordnede Masser, ville de af- sættes ovenpaa det ved den regelmæssige Bølgebevægelse udva- skede Steenlag. Disse Iagttagelser ved Kysterne forklare os, hvorledes stprre eller mindre Steen- og Gruuslag kunne hvile paa fine Sand- og Leermasser, et Forhold, der forekommer overordentlig hyppigt i de celdre Sandsteensdannelser, og hvor- ved tillige det Spsrgsmaal er besvaret, hvorfor ikke de ftørre Steell, der lettere synke tilbunds, have samlet sig i et stort Lag, som da naturligviis maatte være det dybeste, og derefter alle de øvrige Bestanddele, ordnede efter den Lethed, hvormed de bundfældes i Vandet. 3