Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

32 flaget langs Kysterne, spge hen og bUndfcelde sig. Sand og Smaasteen, der ikke fitntie holdes svævende i Vandet, selv om det er i eu temmelig stærk Bevægelse, ville derimod afsætte sig paa mindre Dybder. Paa de Steder, hvortil Havets Bølgeslag i Almindelighed ikke naaer, men hvor Vandet dog kan oprøres af stærke Storme, har man Grund til at vente en Afvexling af Sand og Leerlag. Havets store Dybder ere skjulte for os, og ikkun paa ganske enkelte Steder kjender man noget npiere til disse Forhold, som f. Ex. Fordelingen af Sand- og Leer- lagene i DresUndet ifølge Dr. A. S. Drsteds Undersøgelser.*) Han har fundet, at Leret der forekommer i en forholdSviis ringe Afstand fra Kysten, hvilket ligger i, at dette Vand har ikkun en ringe Dybde og Brede, saaledes at der ikke kan reise sig meget hpie Bplger, hvorimod Aims fandt, at Bølgebevægelsen ved Algier naaede indtil 89 danske Fod og S iaU har iagttaget, at den ved St. Giles endog naaede til 578 Fod. Sandet kan derimod afsættes idet bevægede Vand, og de afsatte Korns Styrrelse er afhængig af denne Bevægelses Stprrelse. Havet foretager paa denne Maade en meget stor Son- dring af de det tilførte Materialier, hvor Leret udtrykker den stprste Rolighed, Sandet et jevnt Bølgeslag, Gruus og Smaasteen derimod en voldsom Bevæ- gelse. Disse 3 sondrede Masser udtrykke altsaa ikke for« skjellige Perioder, hvori de ere afsatte, men vise ikkun en Af- vigelse med Hensyn til de Omstændigheder, hvorunder de ere bUndfceldte. — Der forekommer enbnit en anden Forfljel imel- lem dem, nemlig den, at Leret ikke kan leire sig høiere end den rolige Vandmasse naaer, medens Sandlagene, som af- sættes af det bevægede Hav, ville naae en Hvide, der svarer til Bplgernes Top. Stranden helder altid Under en vis Vin- kel Ud mod Havet og den Vinkel, som Havstokken, det vil sige den hderste Deel af Stranden, danner, varierer imellem 6° og *) I Doktordisputatsen: „De regionibus marinis“. 1844.