Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
46 ved Clermont i Auvergne og ved Carlsbad lægger man Blom- ster, Frugter o. a. d., som da efter kort Tid ere overtrukne med et meer eller mindre tykt Lag Kalk; de ere blevne for- stenede. Har Kalkkilden sit Udlpb i en Indso, synker den afsatte Kalk langsomt tilbunds og vil paa denne Maade danne Kalk- lag, der Undertiden aldeles funne udfylde Ssen. En saadan med Ferskvands-Kalksteen udfyldt Sy forekommer i Mellem- Frankrig i Limagne, og man har enkelte Steder ikke kun- net gjennembore Kalkstenen paa 700 Fods Dybde. 3 de afrikanske Sandørkener frembyde Kilderne, som ikkun indeholde en ringe Mængde Kalk, et mærkværdigt Phcenomen. Vinden fører nemlig Sandet ind i Vandet, hvor det bliver liggende og bindes snart til en fast Steen, saa at Kilden nu maa drive Vandet noget høiere, nyt Sand afsættes atter og hcerdnes, og saaledes danner Kilden efterhaanden omkring Mun- dingen en Dæmning i Form af en lille kegleformig Hør, som bli- ver ved at voxe, indtil Kilden et kan stige hpiere, hvorpaa den standser og baner sig Bei et andet Sted, for derefter at be- gynde den samme Dannelse forfra igjen. Langt sjeldnere end de kalkholdige Kilder ere de, der indeholde en betydelig Mængde Kiseljord. Vi kjende dem især paa Island og i Dvre-Italien, hvor de staae i en meget nær Forbindelse med Vulkanerne. Det kiselholdige Vand nærer en meget stor Mængde 3nfuf otier, naar ikke Var- megraden er for høi for det organifle Liv, og disse Jnfu- sionsdhr eller JnfUsionsplanter, hvis Skelet bestaaer af Kisel- jord, og som altsaa oprindelig have faaet dette Stof fra vor Klodes Indre, danne Undertiden meget mægtige Lag, som f. Ex. ved den vestlige Deel af Liimfjorden, paa Øerne Flmr og Mors, og i den pstlige Deel af Thy, hvor Paa enkelte Steder de dertil horende Dannelser rage meer end 100 Fod op over Liim- fjordens Vandspejl og bestaae for en stor Deel ikkun af denne Jnfusoriekisel. Kiseljorden hidrprer ved Geiser og de øvrige Hverer (varme Kilder) paa Island fra meget varmt Vands