Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
54 nernes yvre Deel er enten flet ikke eller ikkun meget sparsomt befolket. Naar derimod de vulkanske Phcenomener httre deres Virkninger paa Steder, hvor der ikke findes noget egentligt Krater til Afledning af Lust- og Damparter, da fremtrcede de fordetmeste nnder en anden og meget farlig Form. Jorden brister nemlig Uden at lpftes, og ub af de saaledes dannede Klpfter vælter der Lava saalcenge, indtil den ved sin egen Vcegt i Krateret standser den frembrydende Strom, fom da kommer frem paa et nyt Sted ligesom hine Kilder i Afri- kas Sandørkener, der ved at forstene Sandet omgives af et, om man saa kan kalde det, lille Bjerg, der omsider stand- ser deres Lpb. Et af de mærkeligste vulkanske Udbrud Uden Krater fandt Sted i Begyndelsen af det 18de AarhUndrede paa Den Lancerote og er efter Localbeskrivelserne sammenstillet af v. Bllch. Disse Udbrud vedbleve i en Række Aar paa for- fljellige Steder af Øen, hvis stprste og rigeste Byer og frUgt- bareste Marker derved bleve aldeles pdelagte, og hvis Ind- byggere omsider aldeles forlode Øen og fprst mange Aar efter vendte tilbage. Saadanne LavaUdbrnd gjennem Klpfter er den hyppigste Form, hvorUnder Lavaen i celdre Tider er kom- men op til Jordoverfladen. Den Form derimod hvorunder Vulkanerne nu optræde, nemlig med Kratere og Askekegler, synes tidligere ikke at have existeret, da man neppe tør antage, at de alle ere forstyrrede ved senere Tiders Revolutioner. — I Almindelighed kalder man alle de Virkninger, der ere afhæn- gige af den Underjordiske Ild, plUtoniske, og taler ligeledes om platoniske Steenarter, d. v. s. saadanne, der have antaget deres Form ved Stprkning af en smeltet Masse; medens man kalder vulkanske den Deel af de platoniske Virkninger og Steenarter, som iagttages ved de nUværende Vulkaner. Lavaen er i Almindelighed sort, men der forekommer og- saa Lavaarter, som have lyse Farver; den sidste kaldes tra- chhtisk, den fyrste derimod augitisk eller basaltisk Lava. Disse Navne hidrpre fra Trachht, en plutonist feld- spathrig Bjergart, Avgit, et sort, meget jernholdigt Mineral,