Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

85 mationen i Nyholland er dannet paa samme Tid som den, der findes i England. Vi have hidtil betragtet Jordoverfladens Ujevnheder, som hidrprende fra plutoniske Aarsager, det vil sige fra Hævnin- ger og Sænkninger, der have deres Aarsag dybt nede i Jor- den; men der er enbrtit et andet Forhold, der spiller en be- tydelig Rolle ved Overfladens Forandringer, det er Bortskyl- ningen og overhovedet de mechaniske Virkninger, hvorved lsse Jordlag flyttes, eller som man udtrykker det med et fremmed Ord: Erosionen. Herved flylles Undertiden meget bety- delige Masser af yngre Lag bort, faa at ældre Dannelser komme tilshne, hvilket s. Ex. er Tilfældet hos os i Nærheden af Kjpge, hvor den Vandstrøm, som dannede KjygebUgt, har blottet Grsnsandet, der udgjpr en Deel af Kridtformationen. Den vigtigste Virkning af Bortflytningen viser sig ved Dalenes Dannelse, og medens ikkun faa Dale skylde Sænkninger deres Oprindelse, hidrpre de fleste fra en Bortstylning af Jorden. I hele Danmark, men iscer i Jylland ere de Fordyb- ninger, hvori Aaerne og Bækkene flyde, 30—40 Gange saa brede, som Aaens nuværende Flodleje, og omendfljpndt man i Almindelighed forklarer det ved et fugtigere Klima og en ftørre Regnmængde i celdre Tider end mi, saa kan denne Forklaring dog paa ingen Maade ansees for fyldestgørende. Man speider nemlig forgjceves efter det Opland, hvorfra den Vandmængde skulde komme, der engang maa antages at have udfyldt Aadraget, og bliver derfor npdsaget til at antage, at disse Fordybninger have været Lpb for Strpmme i Ha- vet, hvorigjennem Vandet senere saavel Under, som efter Dan- marks Hævning har sygt et Aflpb til Havet. En lignende Forklaring maa sandsynligviis antages ogsaa at være gjeldende for de allerfleste Flodsenge og Aalpb i andre Lande.