Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

99 forekommer der paa den sydlige Grcendse af den bothniste Bugt Levninger af en Dannelse, som fra det nordlige Rus- land og Ladogaspens Bredder synes engang i en sammenhæn- gende Masse at have ledsaget den shdpstlige Grcendse af den store nordlige Urbjergcolos. Denne Overgangsdannelse be- staaer for en stor Deel af løse, tffun lidet sammenhængende Bjergmasser, og herigjennem maatte Vandmassen bane sig en Vei. Vi kunne nu forfølge dette GjennembrUds Enkeltheder overalt paa Kysterne af Dsterspen. Det fyrste Stpd af ben imod Syd styrtende Vandmasse finde vi udtrhkt i den dybe, imod Nord vendende Havbugt ved Königsberg og Danzig. Den ester dette fprste Stpd tilbagevendende Vandbplge maatte ved at træffe sammen med Strømmen, der vedblev at komme fra den gjennembrUdte Indsø, tage en diagonal Retning, som viser sig ved de sydlige Bugter paa Sverrigs Kyster i Dfter- ssen, og omsider banede sig en Vei gjennem de vformige Kul- ler af de sydligste Urbjergkjeder imellem Skaane og Born- holm. Til denne Strprn svarer Gjennembruddet imellem Mpen og Rügen, Rügens to imod Nordost vendende Bugter og Bugterne ved Præsts og Kjoge, medens den nordligste Deel af denne Vandmasse dannede Sundet og adflilte Sjælland fra Sverrtg, uden Tvivl Understøttet ved en nordsydlig Kløft i Jordstorpen. Fortsættelsen af Hovedstrømmen er Lübecker- fjorden og den her fra det faste Land tilbagevendende Strpm maatte ved sit Sammenstyd med den fremadflridende Vand- masse atter tage en diagonal Retning, og et Blik paa Kortet viser, at Halvpens mange Fjorde fra Lübeckerfjord til Kalp- vig antage fra den første sydvestlige Retning en mere vestlig, derpaa nordvestlig og ende i den nordligste Fjord med en fllldkommen nordlig Retning, ligesom om de vare Radier fra et Punkt i den sydvestlige Deel af Øftcrføen. Belterue hore med til dette System af Fjorde, og Danmark skylder denne Naturbegivenhed sine mange Udmærkede Havne, hvortil vi neppe finde Mage i nogetsomhelst Land, der ikke bestaaer af faste, haarde Klipper. De mange Smaaper, som findes i den 7*