Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

117 som bestaaer af porøse Steenlag, ved Underjordiske Kræfter bliver hævet op over Havets Overflade, og at den Varme, der her vil gjennemtrcenge disse Lag, er tilstrækkelig til at gjpre dem glpdende og tilvejebringe Vexelvirkningen imellem Kogsaltet, der er bleven tilbage fra Havvandet, og Lagene selv. Ved enhver voldsom Hævning fremkommer der Revner i Jordmasserne, det er Gangene, der senere blive syldte med Malme, og hvilkensomhelst Theori Geognosterne saa end hylde, antage de, at Malmgangene oprindelig have været Klyster og Revner i Klipperne. Disse Klyster ville altsaa samle Vandet, der flyder igjennem de hævede Jord- lag og indeholder Saltet, som har optaget de forskjellige i Steenmasserne udbredte Metaller; men i disse Klpfter, der baade ere underjordiske Vandløb og Afledningskanaler for luftarterne, der komme fra Dybden, ville Metaloplysningerne træffe sammen med Svovlbrinte og Kulsyre. Herved udstilles Malmene og Steenarterne, som ledsage dem, og Gangen vil lang- somt, maaskee i Løbet af Aartusinder, blive fyldt med Malme. Vi forstaae nu, hvorfor smeltede og størknede Steenarter, de saakaldte plutoniske Masser, i Almindelighed ere malmbrin- gende; de foranledige Hævningen og Ophedningen, hvorved Vepelvirkningen imellem Kogsaltet og Steenmasserne indtræder, de danne Revner ved den Bevægelse, hvori deres Frembrnd fætter den omgivende Masse, de foranledige Udskillelsen af Metallerne i Forbindelse med Svovl, hvoraf dette som de fleste andre platoniske Udbrud ere ledsagede. Vi forstaae ogsaa, hvorfor det er Formationer, der ere dannede i en bestemt Udviklingstid af Jorden, som fortrinsviis indeholde Malm- gange; saalcenge Alt var dækket af Havet, kande ingen Ud- vaftning af Bjergmasserne, ingen vedvarende Strpm af salt- og kalkholdigt Vand sinde Sted og derfor ingen Malnmd- skillelse indtræde. Efterat Masserne vare hævede over Havets Overflade, kunde en regelmæssig Udvaskning og en vedvarende Bevægelse af Vandet i Jordlagene og især i disses Revner finde Sted. Derfor finde vi i Mellemeuropa en saa rig