Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
128 staae, at Maskiner giøre Arbejderne ulykkelige, fordi en Mafline kan arbeide billigere end et Menneske. Erfaringen modsiger det, thi i det Land, hvor Maflinarbeide er meest Ud- bredt, nyder Arbeiderklassen i sin Heelhed den større Deel af Jordens materielle Goder. Naar vi hpre om den Nød og Elendighed, der fra Tid til anden hersker i engelske Arbeider- distrikter, er det der, hvor Menneflet som en Mafline vil kcempe imod de Mafliner, der drives ved uorganiske Kræfter. Kommer man derimod i de Egne, hvor Arbeidet er hvad Englænderne kalde skillwork, d. v. s., hvor der hprer For- stand, Opmærksomhed og Omlpb til at Udføre det, da finder man Mennestet ikke længere i Kamp med Mafliner, men som den, der beherster disse Kræfter. Anvendelsen af Mastinerne, af det hele Apparat, hvorved vi tvinge Naturkræfterne til at arbeide efter vor Villie, har allerede ført og maa natmlig- viis med hver Dag mere føre til det Resultat, at Menneflet maa udvikle sine aandelige Evner, thi med sine legemlige Kræfter kan han ikke maale sig med de tæmmede Naturkræfter. Kim ved Opdragelse, ved Kundflaber, ved Aandens Bevægelighed kan den store Klasse af Mennefler, som nu er henviist til næsten uafbrndt legemligt Arbeide, emancipere sig og istedet- for at kappes med Naturkræfterne, blive deres Herrer. Jeg har allerede sagt, at heller ikke denne Retning er ny, den begyndte allerede med den Fyrste, der tæmmede et Arbejdsdyr, med den Første, der ledede en Bjergstrsm over et Vandhjul for at drive en Qvcern, som han ellers selv maatte drive. Men den har i vore Tider naaet en Udstræk- ning som aldrig tidligere, og den er bleven sig sin hpie Op- gave bevidst. Stor er imidlertid endnu den Opgave, der staaer tilbage at lsse. I utallige Forhold kunne vi ikke anvende Naturkræf- terne til at erstatte Menneskearbeide. Vi kunne ikke grave i vore Haver, vi kunne ikke hpste vort Korn, vi kunne ikke ud- rette Utallige deels svcere, deels piinlige Arbeider undtagen ved Mennestekraft, men man anstrenger Evnerne for ogsaa