Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
staae, at Maskiner giøre Arbejderne ulykkelige, fordi en
Mafline kan arbeide billigere end et Menneske. Erfaringen
modsiger det, thi i det Land, hvor Maflinarbeide er meest Ud-
bredt, nyder Arbeiderklassen i sin Heelhed den større Deel af
Jordens materielle Goder. Naar vi hpre om den Nød og
Elendighed, der fra Tid til anden hersker i engelske Arbeider-
distrikter, er det der, hvor Menneflet som en Mafline vil
kcempe imod de Mafliner, der drives ved uorganiske Kræfter.
Kommer man derimod i de Egne, hvor Arbeidet er hvad
Englænderne kalde skillwork, d. v. s., hvor der hprer For-
stand, Opmærksomhed og Omlpb til at Udføre det, da finder
man Mennestet ikke længere i Kamp med Mafliner, men som
den, der beherster disse Kræfter. Anvendelsen af Mastinerne,
af det hele Apparat, hvorved vi tvinge Naturkræfterne til at
arbeide efter vor Villie, har allerede ført og maa natmlig-
viis med hver Dag mere føre til det Resultat, at Menneflet
maa udvikle sine aandelige Evner, thi med sine legemlige Kræfter
kan han ikke maale sig med de tæmmede Naturkræfter. Kim
ved Opdragelse, ved Kundflaber, ved Aandens Bevægelighed
kan den store Klasse af Mennefler, som nu er henviist til
næsten uafbrndt legemligt Arbeide, emancipere sig og istedet-
for at kappes med Naturkræfterne, blive deres Herrer.
Jeg har allerede sagt, at heller ikke denne Retning er
ny, den begyndte allerede med den Fyrste, der tæmmede et
Arbejdsdyr, med den Første, der ledede en Bjergstrsm over
et Vandhjul for at drive en Qvcern, som han ellers selv
maatte drive. Men den har i vore Tider naaet en Udstræk-
ning som aldrig tidligere, og den er bleven sig sin hpie Op-
gave bevidst.
Stor er imidlertid endnu den Opgave, der staaer tilbage
at lsse. I utallige Forhold kunne vi ikke anvende Naturkræf-
terne til at erstatte Menneskearbeide. Vi kunne ikke grave i
vore Haver, vi kunne ikke hpste vort Korn, vi kunne ikke ud-
rette Utallige deels svcere, deels piinlige Arbeider undtagen
ved Mennestekraft, men man anstrenger Evnerne for ogsaa