Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

 127 Men man har alene holdt sig til Ideen og forsømt de nød- vendige materielle Betingelser; Slaverne ere frie, men de ar- bejde enten siet ikke mere eller kun utilstrækkeligt, og blom- strende Lande, hvor Aandskulturen var i rafl Fremskridt, ere nedsunkne i Fattigdom, Elendighed og Raahed. Vi kunne ikke undvære Slaver, og de til Slaver gjorte Dyr gjpre ikke Ar- beide nok. Vi have idetmindste tildeels otierført Slaveriet paa Dyreverdenen, men det er utilstrækkeligt, vi maa overfpre det paa de uorganiske Kræfter. I him Kulkasse ere vore sorte Slaver, den flummende Bjergstrpm maa gjsre Vornedes Arbeide, Vinden maa staffe Menneflet Ro og Frihed til at befljceftige sig med sine hpiere Evner, Naturkræfterne maa overhovedet styres og ledes til at fplge Menneskets Villie og lette hans Byrde. Denne Slave-Emancipation er allerede skreden langt videre frem, end man i Almindelighed troer, langsomt og umærkeligt have Maskinerne lidt efter lidt fortrængt Menneflet fra det haarde, trykkende og nedværdigende Arbeide. De pUMpe Vand fra Dybden, de flæbe Malm op fra Jordens Indre, de trække Skibe og Vogne med Lethed og Hurtighed, de spinde Bomuld og hamre Metaller, og ganste nylig have vi gjort Naturkræfterne til vore Postbud, der med Lynets Hnr- tighed flyve fra den ene Verdensdeel til den anden, ofte i Vindesygens, men ogsaa ofte i Humanitetens Tjeneste, for at advare imod Fare og for at meddele vandne Resultater. Seent har den Overbeviisning gjort sig gjceldende, at man fun ved Benyttelsen af Naturkræfterne kan tilvejebringe den sande Slave-Emancipation, og en i hpi Grad interessant Kamp imellem et Slaveri Under en anden Form end den tid- ligere og en Indførelse af Maskiner i Colonierne, for at kunne nyies med mindre strengt og mindre vedholdende Arbeide, gaaer i dette Dieblik for sig. Denne Kamp vil være langvarig, men for mig er der intet Spprgsmaal oin, til hvilken Side Seiren omsider vil vende sig. Det har været og er tildeels endnu en Modesag at paa-