Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

150 i Nærheden af Havet imod Nord, vender sig derpaa pludselig og flyder lige imod Vest igjennem lavt og opflyllet Land. Disse Forandringer, som navnlig Rhinen har lidt i den histo- rifle Tid, føre til det Resultat, at der maa have virket en Aarsag, der ikke altid har havt Indflydelse til at flytte Rhin- mundingerne, et Forhold, der igjen fører os tilbage til den Tid, da vi antage, at Kanalen ikke existerede, da Ebbe og Flod kom Nord fra, og, ifplge den anførte Lov, alle disse Floders Minder maatte være vendte imod Nord. Naar dette GjennembrUd har fundet Sted, lader sig ikke bestemme med fuldkommen Npiagtighed; men jeg troer, at de ældste bestemte Efterretninger, vi have om Kanalen, ere de, som vi stylde Pytheas fra Marseille, som i det fjerde Aarhundrede før Christi Fpdsel seilede igjennem Kanalen og besøgte vore Kyster. Den Begivenhed, der har foranlediget de nu stedfindende Forhold, maa altsaa vcere ældre end den anførte Tid. Marsten, hvis Hovedmasse vi altsaa maae antage blev afsat paa en Tid, da Kanalen var lakket, hviler mange, om ikke de fleste Steder, paa Torvemoser, og disse Tørve- moser indeholde ikkun Ferflvandsplanter, saa at der fplgelig paa de Steder, hvor den af Havet afsatte Marst nu findes, engang har været Ferskvandssoer. Under Marsten i Nærhe- den as Tønder og flere Steder langs Slesvigs Bestkhst ligge store Træstammer; det Samme er Tilfældet i Ncarsken paa Thdfllands Nordkyst og i Hølland, og imod Nord kan man forfølge disse submarine Skove indtil Liimfjorden og langs Englands Dstkhst, saa at Nordssens Kyster fra Liimfjorden indtil Aorkshire overalt vise, at Havet nu staaer hpiere, end det tidligere har staaet. Jfplge en Række Undersøgelser er det nu almindeligt antaget, at denne Havets hyiere Stand ikke hidrører fra en forøget Vandmasse, men er foraarsaget derved, at Kysterne og Udentvivl det hele omgivende Fastland er sunket. Den store Nordss-Sænkning er ældre end de fleste og vigtigste Marfkegne; maastee er den celdre end alle Marstegne, og det